Annonce
Bjerringbro Avis

Rådden bro ved Kjællinghøl fjernes efter et år: Vil forsøge at løfte den med kran

Forberedelserne til nedtagning af broen starter i næste uge. Arkivfoto: Christine Krüger Hansen
Arbejdet med at fjerne broen starter inden jul.
Annonce

Bjerringbro: 19. december et det et år siden, at Viborg Kommune spærrede Kjællinghøl-broen for færdsel, fordi de bærende konstruktioner var angrebet af råd. Siden åbnede kommunen for sejlads under broen, men i oktober i år besluttede Klima- og Miljøudvalget, at broen skulle fjernes inden jul på grund af faren for sammenstyrtning.

I næste uge starter forberedelserne til arbejdet, idet der ved åens bred lægges grus og jernplader, hvor man kan parkere den kran, som skal bruges til at fjerne broen.

- Vi håber, at broen kan løftes op og væk i et stykke, men det afhænger naturligvis af, hvor rådden broen er, siger biolog i Viborg Kommunes Teknik & Miljø Rolf Christiansen.

Viborg Kommune har modtaget en skønserklæring fra en uvildig ekspert om Kjællinghøl-broens tilstand. I følge rapporten så nedsætter fejl og skader på broen dens styrke og bæreevne i en grad, der medfører risiko for, at den kan styrte sammen - alene i tilfælde af, at der falder meget sne på broen til vinter. Derfor fjernes broen inden jul, og den kommer aldrig op igen.

Det er - sammen med sammenstyrtningsfaren - baggrunden for, at broen forventes fjernet inden jul. Som følge af skønsrapportens konklusioner vil kommunen desuden rejse sag om ansvaret for den dårlige konstruktion - en såkaldt vodgiftssag - hvis afgørelse tidligst forventes at foreligge i løbet af foråret 2021.

Hvornår, der kommer en ny bro over åen ved Kjællinghøl, er uvist. Viborg Byråd nåede at få penge til en ny bro sat på budgettet for 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Hvem må være her?

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Kirkesølv klar til indvielse

Bjerringbro Avis

Musik: Ibrahim Electric i Viften

Bjerringbro Avis

Nu får Torvegade 6 nyt liv

Annonce