Annonce
Bjerringbro Avis

Rejsegilde på nyt bæredygtigt børnehus i Langå

Rejsegilde på nyt bæredygtigt børnehus i Langå. Foto: Indsendt af Randers Kommune
Et nyt bæredygtigt børnehus vil i foråret 2021 stå færdigt i Langå.
Annonce

LANGÅ: Trods gråvejr var stemningen høj til rejsegildet på byggepladsen i Langå forleden. De cirka 130 børn, som skal have deres dagligdag i det nye børnehus, kan se frem til at flytte ind i et splinternyt børnehus med højt til loftet, flotte lyse rum og god akustik. Det moderne børnehus er bygget af nogle særlige CLT-elementer (Cross Laminated Timber), som kan leveres på byggepladsen i færdige moduler og mange på hvert læs. Det betyder, at bygningen kan stå færdig på kortere tid, end hvis det blev bygget med konventionelle materialer. Og derfor skal børnene, der i disse dage er genhuset i lånte lokaler på Langå Skole, ikke undvære gode faciliteter og legeplads så længe.

- Langå er en by i udvikling, og det er ikke svært at se hvorfor: Placeringen betyder, at der er kort til både Randers og Aarhus. Det er et oplagt sted at flytte til som ung børnefamilie. Og det betyder altså, at vi har brug for et rigtig godt, nyt børnehus, så vi kan give den kommende generation de bedst mulige rammer. Jeg kan allerede nu fornemme, at det bliver rigtig godt, fortæller Torben Hansen, borgmester i Randers Kommune.

Torben Hansen takkede i sin tale både børn, forældre, personale, håndværkere og de fremmødte børn og bød derefter på hotdogs og sodavand til alle. Imens fik nysgerrige børnehavebørn mulighed for at se nærmere på selve byggeriet, som de ellers kun kan følge på sikker afstand fra den anden side af byggehegnet.

I planlægningen af det nye børnehus er der tænkt bæredygtigt. Randers Kommune arbejder aktivt med FN's 17 verdensmål, og i denne sammenhæng kommer det blandt andet til udtryk i valget af byggematerialer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Træfolket indviede lokaler

Bjerringbro Avis

Udstilling på Ulstrup Slot

Annonce