Annonce
Bjerringbro Avis

Rektor: Det haster med at få eleverne tilbage

Rektor for Bjerringbro Gymnasium, Dorte Gade mener, at det haster med at få eleverne tilbage. Foto: Morten Pedersen.
Rektor for Bjerringbro Dorte Gade mener, at gymnasiet sagtens kan tage sine corona-forholdsregler.
Annonce

Bjerringbro: Mens rektorerne på de to Viborg-gymnasier, Viborg Katedralskole og Viborg Gymnasium & HF er skuffede, men dog har forståelse for, at regeringen for at undgå corona-smitte indtil videre ikke tillader, at elever i 1.g og 2.g samt elever på HF ikke kommer på skolerne, så er rektor for Bjerringbro Gymnasium Dorte Gade både frustreret og kritisk overfor situationen.

Hun mener, at eleverne sagtens kan møde ind til undervisning for eksempel en dag eller to om ugen, hvis blot alle tager sine forholdsregler med sprit og afstand.

- Hvornår får vi vores kære 1.g, 1.hf, og 2.g-elever at se? Vi nyder hver dag med 3.g. Nu må turen også komme til de to yngre årgange. Der er ingen god grund til, at vi ikke kan få lov til at få de unge mennesker i skole igen. En dag eller to om ugen vil gøre en kæmpe forskel, både for eleverne, men også for skolens lærere og ledelse, lyder hendes opråb til politikerne på Christiansborg.

- Vi har så meget brug for, at den næste fase er rundet af sund fornuft foruden den erfaring, at vi er vildt omstillingsparate, men dybt afhængige af at gøre det i fællesskab - så tæt på hinanden som forsvarligt. Og der er alt at vinde, for vi ser jo, hvordan den nye adfærd bliver trænet hos alle os, der allerede er på skolen. 3.g-eleverne er super, og det vil de andre også være, siger Dorte Gade.

Hun mener, at eleverne, selv om de længe har arbejdet hjemme, sagtens kan agere i en hverdag med sprit og sikkerhedsafstand, hvis/når de igen kommer i skole.

- Nu skal politikerne rykke på det faktum, at det er her hos os, i skolen/på gymnasiet, at eleverne lærer den adfærd og kultur, som vi skal bruge den næste lange periode, sikkert også når vi mødes efter sommerferien. Vi har brug for den læring, som tilstedeværelsen, nærværet og fællesskabet kan give. Vi kan det hele. Vi kan lære fra os og vaske hænder. Men det haster med at få eleverne tilbage, lyder det fra Dorte Gade.

Skoleåret slutter fredag 26. juni. Lige nu ser det ud til at blive en helt anden afslutning end den, som Bjerringbro Gymnasium plejer at invitere til, når årets studenter springer ud. Normalt plejer de at mødes til afslutning i Byhaven, men da denne er ved at blive bygget om til Poul Due Jensens Plads, har det længe været kendt, at årets studenter ikke skulle mødes der. Der er stadig meget usikkerhed om studenterfejringen, for eksempel vides det ikke om det bliver tilladt at gennemføre den traditionsrige studenterkørsel rundt til forældrene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

RenStil i Langå

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Indvielse: "Broen er en gave"

Bjerringbro Avis

Betina og de røde modeletter

Bjerringbro Avis

Stadig plads på tennisbanen

Bjerringbro Avis

Minister besøger Tange Sø

Bjerringbro Avis

Jubilarer på Grundfos

Annonce