Annonce
Bjerringbro Avis

Rude på scenen på Niels Due Jensens Plads ødelagt

Hele den ene glasrude til 'pumpehuset' på Niels Due Jensens Plads er krakeleret og skal skiftes. Foto: Hanne Bliksted
Politiet tilkaldt fordi unge lavede hærværk i Bjerringbro

Bjerringbro: Selv om vejret absolut ikke var til udeaktiviteter, så tilbragte en gruppe store børn og unge mennesker en del af pinsen på Niels Due Jensens Plads i Bjerringbro. I følge Midt- og Vestjyllands Politi og opslag på Facebook gik det ikke stille af, og foruden at der blev smidt en del øldåser og andet affald på pladsen, blev den ene af to store ruder ved scenen ødelagt.

Ruden foran rummet med pumperne, som styrer springvandet på pladsen, er ikke gået i tusind stykker, men den er krakeleret, så den er svært at se igennem.

- Vi er kede af, at det sker. Det er jo rigtig ærgerligt, når vi kan se, at der er mange mennesker, som er glade for at bruge området, at der så er nogle, som ødelægger tingene. Og jo mere der bliver ødelagt, jo mere slidt kommer det hele til at se ud, siger ingeniør ved Viborg Kommunes Trafik og Veje, Jens Møller Vestergård.

Annonce

Han opfordrer borgerne til at melde hærværket til politiet.

- Ruden skal skiftes, og det gælder også billedet af Niels Due Jensen og teksten om Grundfos. En ny rude koster mellem 15.000 og 20.000 kroner, tilføjer Jens Møller Vestergård.


Vi er kede af,  at det sker. Det er jo rigtig ærgerligt, når vi kan se, at der er mange mennesker, som er glade for at bruge området, at der er nogle som ødelægger tingene. Og jo mere der bliver ødelagt, jo mere slidt kommer det hele til at se ud,

Jens Møller Vestergård, ingeniør, Trafik og Veje


Politipatruljer fra Midt- og Vestjyllands Politi var i løbet af pinsen flere gange i Bjerringbro for at dæmpe gemytterne på Niels Due Jensens Plads, hvor unge hørte høj musik.

Hærværket mod scenen blev opdaget tirsdag efter pinse, da driftsfolk fra Trafik og Veje var i byen for at kigge til springvandet, som har kørt lidt ustabilt den seneste tid. Samtidig kunne de så starte med at rydde op på pladsen.

- Der har været en del blade og affald, som samles op i renden fra Gudenåhuset til springvandet. Det affald samler vi op, så det ikke løber med ned til pumperne. Vi arbejder på at få anlægget til at køre mere stabilt, og det er der ikke noget unormalt i, nu hvor det stadig er det første driftsår for springvandet, siger Jens Møller Vestergård.

Hærværksfolk har smadret den ene rude på scenen ved Niels Due Jensens Plads. Foto: Hanne Bliksted
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

LOF-afdelinger fusionerer

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Vellykket veterantræf i Ans

Bjerringbro Avis

Sankthans med coronapas

Bjerringbro Avis

Danmarks første havvindmølle fylder 30 år: Håb om at havvindmølle kan blive til kunstværk på Energimuseet i Tange

Bjerringbro Avis

Guitarkoncert i kirken

Annonce