Annonce
Bjerringbro Avis

Sæsonstart: Bjerringbro FH er klar med håndbolden

Lykkeliga-spillerne er som alle andre i gang med en ny sæson. Her er holdet fra sæson 2018/19. Privatfoto
Annonce

Bjerringbro: Sæsonstarten for håndbolden i Bjerringbro FH er i fuld gang, og i denne uge starter de sidste hold, nemlig U5, U7, U9 og lykkeligaen også kaldet Blue Stars.

Blue Stars er et tilbud til alle børn mellem syv til 17 år med udviklingshandicaps. Det tilbud har 14 børn  taget imod, den yngste deltager er otte år og de ældste er 16 år. Børnene træner med henblik på at kunne deltage i det store Lykkeliga-stævne i Herning, hvor ikke mindre end 500 Lykkeliga-børn plejer at deltage.

- Bjerringbro FH er gået ind i samarbejdet med at kunne tilbyde håndbold for børn med udviklingshandicaps, fordi BFH gerne vil give disse børn nogle gode oplevelser i livet. Børnene  viser stor livsglæde ved håndboldspillet, og de fleste af klubbens egne Blue Stars-spillere har ikke mange afbud til træningen, siger forretningsfører for Bjerringbro FH Henrik Bangshøi i en pressemeddelelse.

Til den nuværende sæson vil blandt andet Bjerringbro-Silkeborgs ligahold komme forbi og være gæstetrænere for flere af ungdomsholdene. De første der kommer til at stifte bekendtskab med Bjerringbro-Silkeborg er U11 piger, U13 piger og U15 drenge, hvor blandt andet Nikolaj Øris, Jacob Larsen, Sebastian Skubbe og Jesper Nøddesbo og René Toft vil underholde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Træfolket indviede lokaler

Bjerringbro Avis

Udstilling på Ulstrup Slot

Annonce