Annonce
Bjerringbro Avis

Sahl Minihal får nyt tag

Taget på Sahl Minihal har længe været uæt, nu er der udsigt til et nyt tag. Arkivfoto: Morten Pedersen
100.000 kroner fra idræt- og kulturpulje sikrer tørre gulve.
Annonce

Sahl: Sahl Minihal er et vigtigt samlingssted for hele Sahl, derfor er der også glæde i bestyrelsen fra Sahl Minihal, idet Viborg Kommunes Kultur- og fritidsudvalg netop har bevilget 100.000 kroner fra den særlige idræts- og kulturpulje til et nyt tag.

- Det er rigtig godt. Taget har været utæt i et års tid, og vi har været noget bekymrede for, om det kunne holde, indtil vi fik penge nok til et nyt tag, fortæller bestyrelsens kasserer Jens-Peter Lundgaard.

- Vi har holdt øje, når det var dårligt vejr. Heldigvis er vi sluppet igennem denne vinter uden de store vandpytter, men ellers kunne det ødelægge gulvet og lave andre skader, tilføjer han.

Et ny tag koster 300.000 kroner, og den selvejende institution har selv 200.000 kroner, så nu skal der hyres håndværkere til at klare opgaven.

- Vi er rigtig glade for, at vi har fået pengene. Da vi ikke har noget forsamlingshus, er Sahl Minihal et vigtigt hus for byen. Der er folk i hallen næsten hver aften til mange forskellige aktiviteter, siger Jens-Peter Lundgaard.

Taget er det oprindelige tag, fra dengang hallen blev bygget i starten af 1970'erne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Slut med fredsvalg

Bjerringbro Avis

Isfuglen lukker midlertidigt

Annonce