Annonce
Bjerringbro Avis

Scene-skelettet er klar på Niels Due Jensens Plads

Sådan tager den nye Niels Due Jensens Plads sig ud set ovenfra. Der er plantet enkelte træer, og inden længe bliver der sået græs. Foto: Morten Pedersen
Arbejdet med byens nye plads skrider frem uge for uge.
Annonce

Bjerringbro: Uge for uge forandrer Niels Due Jensens Plads sig, og de forskellige firmaer har travlt med hver deres opgaver for at gøre pladsen færdig.

Senest er der plantet enkelte træer, og skelettet til scenen er sat op. Her venter man nu på de plader, som scenen skal beklædes med for at skabe et form for hus, som også kan bruges som madpakkehus og til andet ophold.

Pladerne leveres fra udlandet og er ifølge diplomingeniør ved Viborg Kommunes Trafik og Veje Dan Yding Hahn Rasmussen forsinket på grund af corona-krisen.

- Det betyder så, at der er tid til andre opgaver, og planen om at stierne skulle asfalteres i bidder er ændret, så det hele asfalteres på en gang, og det gør arbejdet lettere. Inden for et par uger bliver der sået græs, og der er plantet træer for at sikre, at de er på plads, inden det bliver for tørt at plante dem, siger han.

Københavnerfirmaet FSR Beton har gennem de seneste måneder støbt de mange betonelementer, som skal fungere som hvilepladser og legeredskaber. Også på nordsiden af Rossensgade sker der meget. Det næste, der bliver synligt, er de spejle, som snart sættes op ved passagerne til Storegade, så der skabes sammenhæng mellem gågaden og byens nye plads. Et kig ud over området giver et godt overblik over, hvordan pladsen kommer til at se ud. Den grå betonrende fra Realskolevej og ind gennem byggepladsen bliver til Kilden, og den grå cementtrappe tæt ved Netto bliver til Sofaen. Planen var, at pladsen skulle indvies i forbindelse med Grundfos' 75 års jubilæum 12. maj, men indvielsen blev udsat, fordi der i forvejen var mange arrangementer på jubilæumsdagen. Og nu er jubilæumsfesten som meget andet udsat på grund af corona-krisen.

Byens nye plads forventes at blive indviet en weekend efter sommerferien.

Scenen bygges så at sige ind omgivelserne - så man kan kravle rundt på den. Scenen indrettets, så der er fast opbevaring af stole og borde samt mulighed for tilslutning af strøm, så man ikke skal tilkalde en elektriker, hver gang der er koncert.

Set fra oven får man et godt overblik over Niels Due Jensens Plads. Foto: Morten Pedersen
Skelettet til scenen i den nye park er på plads. Nu venter stålplader til beklædning af sider og tag. Foto: Morten Pedersen
Den nye Niels Due Jensens Plads foventes indviet efter sommerferien. Foto: Morten Pedersen
Mandag den 4. Maj. Arbejdet med tilplantning og indretning af den nye bypark skrider frem. Foto: Morten Pedersen
Scenen mangler nu beklædning på sider og tag. Foto: Morten Pedersen
Den nye Niels Due Jensens Plads foventes indviet efter sommerferien. Foto: Morten Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Slut med fredsvalg

Bjerringbro Avis

Isfuglen lukker midlertidigt

Bjerringbro Avis

Ny medarbejder i Jyske Bank

Annonce