Annonce
Bjerringbro Avis

Sidste aften med Elsborg Lædervarer

Kirsten Elsborg
Kirsten Elsborg glæder sig til normal arbejdsuge efter mange år med dobbeltjob.

Bjerringbro: De store smil var fremme ved fredagens Open by Night, hvor mange nød endelig at komme ud og se andre mennesker og kigge lidt på forårs- og sommertøj.

Open by Night var også Kirsten Elsborg sidste dag som forretningsdrivende i Bjerringbro. Efter mange år med fuldtidsjob ved Grundfos Holding A/S og jobbet som forretningsdrivende lukkede hun fredag aften butikken Elsborg Lædervarer for altid, for som hun siger at gå på normal tid. Og det var hun helt afklaret med.

- Jo jeg har da sovet roligt i nat, og jeg har det godt. Jeg har jo selv besluttet at lukke, og der har været mange mennesker forbi med blomster og chokolade. De har været utrolig søde og kan godt forstå, at jeg lukker, sagde hun med et smil tre timer før lukketid, hvor flere kunder listede rundt i butikken og kiggede på de sidste gode tilbud på de efterhånden tomme hylder.

Annonce


Jo jeg har da sovet roligt i nat, og jeg har det godt. Jeg har jo selv besluttet at lukke, og der har været mange mennesker forbi med blomster og chokolade. De har været utrolig søde og kan godt forstå, at jeg lukker.

Kirsten Elsborg, Elsborg Lædervarer.


- Der har også været folk, som har fortalt 'røverhistorier', altså om da deres første skoletaske blev købt i butikken, eller om de træsko, som blev købt her. Min far var træskomager og lavede træsko til folk, fortæller hun om butikken, som har været i familien Elsborgs eje i 71 år.

Blandt de gode tilbud var også nisser og anden julepynt, som gennem tiden har pyntet i butikken.

- Jeg har ikke brug for mere derhjemme, så nu sælger jeg ud af det sammen med de sidste varer. Jo der bliver nok lidt tilbage, måske forsøger jeg at sælge det på Facebook, men det værste er alt, det som vi nu skal have ryddet op i, sagde Kirsten Elsborg efter 27 år som forretningsdrivende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

LOF-afdelinger fusionerer

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Vellykket veterantræf i Ans

Bjerringbro Avis

Sankthans med coronapas

Bjerringbro Avis

Danmarks første havvindmølle fylder 30 år: Håb om at havvindmølle kan blive til kunstværk på Energimuseet i Tange

Bjerringbro Avis

Guitarkoncert i kirken

Annonce