Annonce
Bjerringbro Avis

Skepsis hos udvalgsformand: Det er mange penge

Det er et storslået og gennemarbejdet projekt, styregruppen forleden præsenterede for formanden for kultur- og fritidsudvalget, Mads Panny (A). Arkivfoto: Morten Pedersen
Mads Panny (S) har været på besøg i Skjern, hvor han blev præsenteret for stor multihus-projekt.
Annonce

Skjern/Nørreådalen: - Det er et spændende projekt og et imponerende arbejde, styregruppen præsenterer, siger formand for kultur- og fritidsudvalget Mads Panny (S) efter, at han tidligere på ugen besøgte området ved Nørreå Friskole & Børnehus og det omkringliggende idrætsanlæg.

Her har en styregruppe arbejdet på et stort projekt, som den håber vil munde ud i et nyt multihus, hvor den aktive idrætsforening Team Nørreå kan udvikle og udvide sine foreningsaktiviteter i fremtiden.

Multihuset skal bygges sammen med skolens gymnastiksal og vil indeholde faciliteter, der kan benyttes af både idrætsforening, skole, daginstitution og lokalområdet generelt. Der vil være et skolekøkken - der også kan bruges som folkekøkken med plads til 200 personer til spisning, en stor sal der skal supplere gymnastiksalen, en springgrav og fitnesslokale med basis-maskiner. Desuden indrettes huset med naturfagslokale, som kan bruges af både skolen og naturvejledere samt mødelokale og et formidlingsområde.

Mads Panny synes, at det er et spændende og imponerende projekt, men han kan ikke love, at der kan findes penge til det. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Annonce

Budgetkonference

Og Mads Panny kan sagtens se mange positive aspekter i projektet.
- Styregruppen skal absolut have ros for at være nytænkende i forhold til, at det er et projekt, der samler rigtig mange faciliteter og målgrupper på ét sted. Det er lidt samme øvelse, som man har i gang i Overlund, hvor skole og fritidsaktiviteter nu slås sammen, siger Mads Panny, der alligevel udstråler en vis skepsis omkring projektet i i Nørreådalen.
En af årsagerne til, at han virker lidt tøvende omkring multihuset, er først og fremmest prisen på byggeriet, der løber op i 16 millioner kroner, hvor projektgruppen vil søge Viborg Kommune om at støtte med 50 procent.
- Der er jo rigtig mange mennesker, der har gode projekter og ønsker, og jeg kan ikke på nogen måde stå og love noget omkring dette projekt. Det er også rigtig mange penge. Det er slet ikke hos kultur- og fritidsudvalget, at vi kan bevillige så mange penge, siger Mads Panny, der til gengæld forventer, at projektet vil blive sendt videre, så det kan blive behandlet på efterårets budgetkonference.
Derudover ytrer Mads Panny også et ønske om, at et projekt, der ligger så yderligt i kommunen og dermed grænser op til to andre kommuner, hvor der også vil være en del brugere fra, søger om støtte fra de to kommuner.
- Jeg kunne godt tænke mig at se, hvad Randers og Favrskov kommuner kan biddrage med i dette projekt, siger han.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Dueholm: Hvor er forældrene

Bjerringbro Avis

Slut med fredsvalg

Annonce