Annonce
Bjerringbro Avis

Skoleskemaet fyldes op: Nu skrues der op for timetallet i de ældste klasser

Karameldagene blev aflyst, men politikerne i børne- og ungdomsudvalget opfordrer skolerne til at finde på en anden festlig måde at fejre afgangselevernes farvel. Arkivfoto.
Folkeskolens ældste elever får normale dage tilbage mandag den 8. juni
Annonce

Viborgegnen: Lidt havde også ret, og ud fra den devise vendte folkeskolernes ældste elever tilbage for knap to uger siden. Skoleskemaet var godt halvt fyldt.

Det slutter imidlertid den 8. juni. Børne- og ungdomsudvalget melder nu klart skib. Skoledagene skal tilbage til den vante gænge, som vi kender dem før midten af marts.

- Tiden nærmer sig for en yderligere genåbning for de ældste klasser, således at "normalen" stille og roligt begynder at vende tilbage, og at også de ældste elever går på sommerferie fredag den 26. juni med oplevelsen af, at mere vante rammer har indfundet sig, siger formanden for udvalget, socialdemokraten Per Møller Jensen.

De yngste klasser har i en længere periode haft et ugentligt timetal på 25, mens de ældste elever begyndte blødt op med 10 lektioner på skolerne kombineret med hjemmeundervisning.

- Nu er vi så der, hvor alle elever får 25 lektioner på skolen frem mod sommerferien, siger Per Møller Jensen.

Yderligere åbning af skolerne har i nogle dage været drøftet af skolefolk og samarbejdsudvalg, og Per Møller Jensen forventer, at udvalget formelt på et møde i den kommende uge vil sige "go" til åbningen.

- Samtidig vil vi sikkert sende et signal til skolerne om at få tilrettelagt en særlig afsked med eleverne i 9. klasse som kompensation for, at de gik glip af sidste skoledag og den traditionelle karamel-uddeling, siger udvalgsformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Dueholm: Hvor er forældrene

Bjerringbro Avis

Slut med fredsvalg

Annonce