Annonce
Bjerringbro Avis

Snød statskassen for en halv million: Erhvervsmand idømt stor bøde for skattesvindel

Den 59-årige mand skal nu tilbagebetale en stor del af de penge, han har snydt statskassen for. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Annonce

Bjerringbro: En 59-årig selvstændig erhvervsdrivende fra Bjerringbro er blevet idømt en bøde på godt en kvart million kroner for skattesvindel.

Historien tager sin begyndelse tilbage for seks-syv år siden, da manden drev to vidt forskellige enkeltmandsvirksomheder.

Da banken pludselig ikke ville have den ene af de to virksomheder som kunde længere, gjorde ejeren det, at han ydede lån fra den anden virksomhed til den bankløse. Den anden virksomhed betalte i øvrigt flere af den 59-åriges private regninger.

I et sådant tilfælde, hvor et firma låner penge til et andet, skal lånet beskattes, når pengene overføres. Det skal beskattes som enten udbytte eller løn, og det blev det altså ikke. Det blev heller ikke vurderet som sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, at manden overførte penge fra det ene firma til det andet, da de to firmaer beskæftiger sig med to vidt forskellige ting.

Allerede i december 2013 blev den 59-årige gjort opmærksom på, at der var tale om ulovlige anpartshaverlån, og nu er han altså blevet dømt for dem.

Bøden til den 59-årige mand fra Bjerringbro lyder på 260.000 kroner.

Manden snød ifølge retten statskassen for indtægter for godt 550.000 kroner i henholdsvis 2013 og 2014.

Den 59-årige mand ankede efterfølgende dommen til landsretten.

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Ladcykel til bypedeller

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Brug dit digitale bibliotek

Bjerringbro Avis

Spritbilist røg i autoværnet

Bjerringbro Avis

Ung mand fik bil konfiskeret

Bjerringbro Avis

Farvel til afdelingsdirektør

Annonce