Annonce
Bjerringbro Avis

Spejderne holder sankthans på facebook

Der bliver ingen sankthansaften på spejderpladsen i år. Arkivfoto
KFUM spejderne byder på båltale og tombola via internettet.
Annonce

Bjerringbro: Bål og båltale via internettet. Ja sådan bliver det i år, idet KFUM spejderne på grund af corona-restriktionerne ikke kan holde bål på spejderpladsen i Bjerringbro.

- Derfor streamer vi årets sankthansbål og båltale via Bjerringbros facebook gruppe og Youtube kanalen “Kfumspejdernebjerringbro” torsdag 23. juni om aftenen, fortæller Niels Kr. S. Nielsen fra KFUM spejderne.

Selv om sankthansarrangementet er aflyst, så har KFUM-spejderne tænkt på både båltale, hekse og tombola. Dagens båltaler er højskoleforstander Karen Friis fra Nørregårds Højskole, Jens Ole Pedersen synger midsommervisen, og spejderne sørger for at synge med.

Til børnefamilier, der gerne vil lave sit eget sankthansbål, kan man hente en pose med materialer til en saml-selv-heks på spejderpladsen torsdag 23. juni om eftermiddagen eller hos Bergs Bageri 22. og 23. juni. Der er ialt 100 sæt, som er sponsoreret af Jem & fix.

Ingen sankthans uden tombola, og også dette kan laves uden at mødes. Lodderne koster fem kroner stykket, og præmierne udtrækkes elektronisk og tilfældigt. Mellem klokken 17 og 20.30 kan man sende penge via MobilPay 83266 for det ønskede antal lodder og skrive sin mailadresse i kommentarfeltet. Vindere får besked via mail. Bjerringbros forretninger har sponsoreret præmierne, og pengene fra lodseddel-salget går ubeskåret til KFUM-spejderne i Bjerringbro.

Selv om spejderne har haft travlt med forberedelserne til dette års sankthans, så er der allerede tænkt på næste års arrangement.

- Vi glæder os til at se jer næste år, lyder det i en pressemeddelelse fra Niels Kr. S. Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Dueholm: Hvor er forældrene

Bjerringbro Avis

Slut med fredsvalg

Annonce