Annonce
Bjerringbro Avis

Spillerne på Busbjerg er i gang

Lørdag 4. marts samledes Busbjergfolket til den årlige vandring til Busbjergs top. Startskuddet på sæsonen og indledningen til prøverne på årets forestilling. Foto: PR
Busbjerg Spillene har taget hul på den 74. sæson og øver allerede på årets forestilling, "Musicalen Shrek".
Annonce

Busbjerg: Busbjerg Spillene er gået i gang med prøverne til den 74. sæson.

Lørdag 4. marts samledes Busbjergfolket til den årlige vandring til Busbjergs top med fremvisning af lokaliteterne for de nye skuespillere.

Derefter gik turen til Ulstrup Skole til frokost og gennemlæsning af manuskriptet.

I år er der 36 aktører forestillingen, og der mangler kun et par mænd for at alle roller er optaget.

Scenemester Jens Bo Liechtenstein efterlyser også hjælpende hænder til at bygge scene.

Annonce

Shrek som musical

I år er det "Musicalen Shrek", der sættes op.

Det er den sjove historie om den ildelugtende trold, hvis sump invaderes af eventyrvæsner, der er udvist fra grev Farquaads by Duloc.

Det talende æsel og Shrek drager til Duloc for at overtale Farquaad til at opgive sit forehavende, men Farquaad får Shrek til at drage ud til slottet, hvor den smukke prinsesse Fiona sidder indespærret bevogtet af en drage.

Prøverne på Ulstrup Skole er godt i gang nu og i begyndelsen af maj rykker prøverne ud på Busbjergscenen.

Der er mange nye ansigter med på scenen i år. Shrek spilles af Michael Lauridsen, der senest har spillet med på Støvringgård Festspil i 2018.

Fiona spilles af Stine Skellgaard Lyngesen, som kommer fra Silkeborg og senest har spillet Sandy i Grease i Thorning i 2018. Rollen som Det Talende Æsel spilles af Ian Reinholt.

Annonce

Ny kapelmester

28. februar blev der holdt generalforsamling på Busbjerg.

Formanden kunne berette om et godt år, hvor der igen blev et pænt overskud på godt 88.00 kroner. Y’s Menette Fond har i år givet 5.000 kroner til Busbjergs Børn og Unge for deres arbejde med de unge skuespillere.

Ny kapelmester er Gustav Hagner som er uddannet i orkesterledelse fra konservatoriet.

Medlemstallet i foreningen er desværre faldende, og det bliver stadig sværere at få nye sponsorer.

Jens Bo Liechtenstein og Ole Andersen blev genvalgt til bestyrelsen. Ny i bestyrelsen er Tove Bjørn.

Jeannett True og Lone Madsen blev valgt som suppleanter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Betina og de røde modeletter

Bjerringbro Avis

Stadig plads på tennisbanen

Bjerringbro Avis

Minister besøger Tange Sø

Bjerringbro Avis

Jubilarer på Grundfos

Bjerringbro Avis

Bedsteræs med børnebørnene

Annonce