Annonce
Bjerringbro Avis

Stor interesse for Golfens Dag i Tange

60 personer benyttede muligheden for at besøge Tange Sø Golfklub og lære den populære sport at kende. Privatfoto
60 gæster hørte om muligheden for at spille golf i Tange

Tange: Efter en meget lang periode med corona-nedlukninger og restriktioner lysner det, og der åbnes for flere aktiviteter, og det kom arrangørerne af Golfens Dag i Tange Sø Golfklub til gode.

Mere end 60 gæster benyttede forrige søndag muligheden for at besøge Tange Sø Golfklub for at lære den populære sport at kende.

Efter velkomst ved klubbens formand Carsten Therkelsen, tog klubbens trænere og medlemmer af klubbens begynderudvalg over og gav en nem og overskuelig indføring i golf og fortalte om muligheden for at blive golfspiller allerede inden for den nærmeste fremtid.

Annonce

- Golf er ikke uden grund Danmarks største voksensport. Uanset alder eller færdigheder med bold kan man lære det og få glæde af det sociale samvær og muligheden for at konkurrere mod sig selv og andre, fortæller golftræner Tobias Rørbæk Jensen fra Tange Sø Golfklub i en pressemeddelelse.


Golf er ikke uden grund Danmarks største voksensport. Uanset alder eller færdigheder med bold kan man lære det og få glæde af det sociale samvær og muligheden for at konkurrere mod sig selv og andre.

Tobias Rørbæk Jensen, Tange Sø Golfklub.


- Samtidig er golf i denne tid med corona en af de sikreste sportsgrene at dyrke. Det er nemt at holde afstand, når man spiller. Spillet kombineres samtidig med en masse skønne naturoplevelser på den flotte bane ved Tange, hvor mange steder byder på udsigt gennem skovpartier til Tange Sø, tilføjer han.

Efter at dagens gæster havde prøvet kræfter med golfsportens finurligheder, blev der i det flotte solskin på den udendørs terrasse serveret både vådt og tørt for gæsterne. Samtidig fik alle en orientering om mulighederne for at begynde som prøvemedlem i Tange Sø Golfklub, som starter nye begynderhold løbende hen over hele sommeren. Klubben har netop rundet 500 fuldtidsmedlemmer, og i alt er der godt 775 medlemmer.

Der var både unge og ældre til Golfens Dag i Tange Sø Golfklu. Privatfoto
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Danmarks første havvindmølle fylder 30 år: Håb om at havvindmølle kan blive til kunstværk på Energimuseet i Tange

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Guitarkoncert i kirken

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

25-års jubilæum

Bjerringbro Avis

Veterantræf i Ans

Bjerringbro Avis

40-års jubilæum

Bjerringbro Avis

25-års jubilæum

Bjerringbro Avis

Alsang i bymidten

Annonce