Annonce
Bjerringbro Avis

Store øjeblikke i oplandet

Lederen af Stram Kurs Rasmus Paludan købte hus på Søndergade i Rødkærsbro, men det er ikke meget byen har set til ham. Arkivfoto: Morten Pedersen
Annonce

Mindre byer er ofte afhængige af frivilliges indsatser, og det gælder både i Rødkærsbro og i Langå, at 2019 blev et travlt år for de frivillige.

I Langå har borgerne i år arbejdet for at holde liv i byen. Langå Kro har været til salg i nogen tid, og alt i mens en flok frivillige arbejdede på at gøre kroen til byens samlingssted, så blev den købt for næsen af dem.

Farvel var det også til et af byens hyggelige mødesteder, nemlig Bog og Kram, som indehaveren gennem mere end 26 år, Martin Bay Nielsen lukkede efter at have forsøgt at sælge butikken. Glæde var der til gengæld i byen, da gangbroen over jernbanen blev indviet i december.

I Rødkærsbro var de store smil fremme, da byen i september fejrede anlægget Lundens 100 års jubilæum med en fest i Lunden om eftermiddagen og på kroen om aftenen.

250 mennesker var til festen i Lunden, som blev en dobbeltfest, idet man samtidig fejrede byens nye status som Årets Lokalområde i Viborg Kommune. Temaet for konkurrencen om at blive Årets Lokalområde var "Vækst og nye tilflyttere", og Landdistrikstudvalget bemærkede især byens gode sammenhold, som er skabt med frivillige kræfter. En del af indsatsen har også betydet, at nye familier har bygget hus i byen, og tilflytterne er med til at holde liv i byen.

Rødkærsbro kom igen i mediernes søgelys, da man i efteråret blev bekendt med, at lederen af Stram Kurs, Rasmus Paludan tilsyneladende havde købt hus på Søndergade i hjertet af Rødkærsbro.

Igen i år var der liv på Busbjerg, hvor man opførte den populære musical - Shrek. Publikum strømmede til, men på grund af dyre kostumer og kulisser formåede man ikke at genere et overskud. Et ekstra stort overskud kunne der have været hos Eniig, hvis det var lykkedes en række lokale erhvervsfolk at købe Gudenåcentralen. Forslaget vakte stor debat og bevågenhed - men blev i sidste ende afværget da Eniigs bestyrelse valgte at afslå tilbuddet. I Ans havde man ellers håbet på et salg, der ville lukke Tangeværket, men sikre søen som et rekreativ område.

Til gengæld kunne de glæde sig over et nyt lyskryds, hvor Ansvej møder A26.

I efteråret lukkede Langåbutikken Bog og Kram, og dermed var det farvel til Martin Bay Nielsen, som drev boghandel med mere i 26 år. Arkivfoto: Annelene Petersen
I september fejrede Rødkærsbro Lunden 100 års jubilæum samtidig med at man markerede, at byen var kåret som årets lokalområde i Viborg Kommune. Arkivfoto: Morten Pedersen
Borgmester Torben Hansen (S) instruerer nogle af Langås yngste borgere i at hive den røde snor over, så gangbroen kunne blive indviet. Arkivfoto: Lone Hammer Sørensen
Der opstod en del uro, da der tilsyneladende var nogle, som ville købe Gudenaacentralen. Salgsplanerne blev dog aflyst. Arkivfoto: Morten Dueholm
I august fik Ans det længe ventede signalanlæg, og T-krydset hvor Ansvej løber ud i Århusvej/A26 blev meget mere sikkert.
Mere end 450 borgere har skrevet under på protester mod opstilling af vindmøller i Faldborgdalen. I oktober var der borgermøde om sagen. Arkivfoto: Hanne Bliksted
Tange var næsten på den anden ende, da byens nye købmand Sabine Winther Brødsgaard (th) åbnede Let Køb i maj. Mange mennesker var mødt op for at byde den nye købmand velkommen. Arkivfoto: Eskil Lyngsøe
Trolden Shrek var årets forestilling på Busbjerg, og der var mange andre figurer med i forestillingen. Arkivfoto: Morten Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

RenStil i Langå

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Indvielse: "Broen er en gave"

Bjerringbro Avis

Betina og de røde modeletter

Bjerringbro Avis

Stadig plads på tennisbanen

Bjerringbro Avis

Minister besøger Tange Sø

Bjerringbro Avis

Jubilarer på Grundfos

Annonce