Annonce
Bjerringbro Avis

Takeaway-pizza er redningen

Riyad Hassan e ejer både Italiano Burger House og Restaurant Italiano på den anden side af gaden. Arkivfoto: Eskil Lyngsøe
Riyad Hassan, som ejer både Italiano Burger House og Restaurant Italiano, har købt ny ovn og ekstra bil.
Annonce

Bjerringbro: Corona-krisen sætter sine spor mange steder, også Riyad Hassan, som ejer både Italiano Burger House og Restaurant Italiano i Bjerringbro mærker krisen, fordi restauranterne har været lukket siden marts.

Til gengæld har han haft så travlt med at lave og levere takeaway-pizza, at han har købt ny ovn og bygget om i køkkenet for tilsammen 120.000 kroner. Den nye ovn er en 'turboovn', der er langt hurtigere end den gamle, og der er plads til 24 pizzaer ad gangen.
- Vi har haft travlt, og det har været nødvendigt også at købe en ny bil for at nå ud til kunderne, siger han, som leverer pizzaer ud i en radius af seks-syv km. På en måned sælger han omkring 4000 takeaway-pizzaer.
I coronatiden har der været langt mindre kundekontakt end normalt. I restauranten har der kun været adgang for to kunder ad gangen. Mange pizzaer er leveret ved døren, buddet har ringet på og har forladt stedet, så snart han har sikret sig, at kunden havde taget pizzaen ind.
Riyad Hassan har 14 medarbejdere, og fire af dem - alle under 18 år - er sendt hjem efter eget ønske, fordi de selv er eller har pårørende i risikogruppen. Derfor har Riyad Hassan fået 23.153 kroner i lønkompensation fra Erhvervsstyrelsen.
Han er rigtig glad for sine mange stamkunder, som har bakket op om hans forretning, mens selve restauranten har været lukket.
Lige nu venter han som mange andre på reglerne for at åbne restauranten, og selv om der er god plads mellem de cirka 35 siddeplader, er han bekymret for, om han må tage alle pladserne i brug.
- Der bliver talt om først to meter og nu én meters afstand, men det er svært at vurdere, hvor mange pladser vi må bruge, siger han og spejder ud over lokalet.
Udenfor er der også siddepladser.
- Til for eksempel Open by Night sidder folk gerne ude, men lige nu er det for koldt, siger han.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Dueholm: Hvor er forældrene

Bjerringbro Avis

Slut med fredsvalg

Bjerringbro Avis

Isfuglen lukker midlertidigt

Annonce