Annonce
Bjerringbro Avis

Team Nørreå får tidlig julegave fra Nordea-fonden

Team Nørreå ved Skjern har modtaget penge fra Nordea-fonden til at købe fire fuldt udstyrede kanoer for: Foto: Scanpix
Outdoor-aktiviteter i Team Nørreå udvides med fire fuldt udstyrede kanoer.
Annonce

Skjern: 45 midtjyske foreninger modtager 1.197.144 kroner i julegave fra Nordea-fondens lokalpulje. Blandt de midtjyske modtagere er Team Nørreå, der ligger ved Skjern imellem Løvskal og Tindbæk.

Team Nørreå  modtager helt nøjagtigt 58.000 kroner til fire fuldt udstyrede kanoer til brug for familieoutdoor-aktiviteter i den lokale natur.

- Med støtte fra Nordea-fonden kan vi realisere vores ønske om at udvide vores outdoor-aktiviteter til at inkludere vandaktiviteter i form af kanosejlads. Outdooraktiviteterne henvender sig primært til familier i lokalområdet, der til foråret får mulighed for at sejle i kano med en lokal instruktør på Nørreå, siger Rolf Ebbesen, formand for gymnastikafdeling i Team Nørreå.

Støtten kommer også til at betyde noget for lokalmiljøet.

Kanoerne er bare et af mange tiltag i området, hvor en styregruppe, med Rolf Ebbesen  i spidsen, arbejder på at få mere aktivitet og ikke mindst et stort multihus op at stå. Arkivfoto: Morten Pedersen
Annonce

Familieaktiviteter

- I vores idrætsforening er familierne en stor styrke, og vi ser en stigende interesse for aktiviteter, der inkluderer hele familien. Vi sætter derfor fokus på familieaktiviteter, hvor støtten til de fire kanoer, kommer til at styrke det lokale fællesskab for familier og sammenhængskraften i lokalområdet, siger Rolf Ebbesen.

De fire nye kanoer er blot starten på et større projekt, som man i området kalder for "Ud i det blå med Projekt Nørreå". En styregruppe med repræsentanter fra områdets idrætsforening, friskole, menighedsråd og støtteforening har i et stykke tid arbejdet på projektet, der skal skabe fællesskab omkring natur, motion og sund kost på tværs af aldersgrupper og i samspil med de omkringliggende landsbyer langs Nørreåen.


Med støtte fra Nordea-fonden kan vi realisere vores ønske om at udvide vores outdoor-aktiviteter til at inkludere vandaktiviteter i form af kanosejlads.

Rolf Ebbesen, formand for Team Nørreå - gymnastik


Dette har også udmøntet sig i en ansøgning fra projektgruppen til Viborg Kommune til byggeriet af et nyt stort multihus på området, hvor den lokale friskole ligger.

Nordea-fonden støtter fællesskabsorienterede projekter og aktiviteter, som skaber gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. I 2020 har fonden særligt fokus på at støtte projekter, der har fokus på at få flere ud i det fri og får flere børn til at blomstre.

- Nordea-fonden har et almennyttigt formål, og derfor er det vigtigt for os at bakke op om initiativer, som styrker det lokale fællesskab. Vi håber, flere lokale foreninger og andre almennyttige organisationer har lyst til at søge vores lokalpulje, siger Henrik Lehmann Andersen, der er administrerende direktør i Nordea-fonden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Farvel til afdelingsdirektør

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Pølsevognen fylder 100 år

Bjerringbro Avis

Nyholm-skulptur på plads

Annonce