Annonce
Bjerringbro Avis

Thorsø roser igen sine borgere

Siden år 2000 har Håndværker- og Borgerforening uddelt Thorsørosen.
Annonce

Thorsø: Siden år 2000 har Thorsø Håndværker- og Borgerforening uddelt hæderen Thorsørosen på sin årlige generalforsamling. Thorsørosen gives til en eller flere borgere med tilknytning til Thorsø, der har gjort en ekstraordinær indsats for byen og dens borgere.

Alle byens borgere kan indstille kandidater til prisen, som kan tildeles en person, en familie, en gruppe, en forretning eller en virksomhed, som har bidraget særligt til byens udvikling. - Prisen vil også kunne gives for en speciel god idé, en særlig indsats i foreningslivet eller andet, som har bidraget til en fortsat positiv udvikling i Thorsø, og begrebet udvikling skal opfattes meget bredt. Det kan være alt fra forskønnelse til udvikling af helt nye ting. Primært går vi efter at fastholde Thorsø som en aktiv, attraktiv og spændende by, siger formanden for Thorsø Håndværker- og Borgerforening, Martin Bjerregaard Jensen i en pressemeddelelse.

Annonce

Peg på nogen

- Borgerforeningen og borgerforeningens bestyrelse kan ikke selv indstille kandidater til prisen. Vores opgave er alene at foretage et valg blandt de kandidater, der er indstillet. På den måde får vi givet Thorsørosen for noget, som byens borgere har lagt mærke til og sætter pris på, siger Martin Bjerregaard Jensen. Borgerforeningens formand modtager begrundede indstillinger indtil 20. februar. Thorsørosen uddeles på generalforsamlingen 19. marts.

Sidste års modtager, Jens Bramer, fik prisen for en mangeårig indsats omkring revyen i Thorsø.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

En aften om P.E. Eriksen

Bjerringbro Avis

Træfolket indviede lokaler

Bjerringbro Avis

Udstilling på Ulstrup Slot

Annonce