Annonce
Bjerringbro Avis

Trædrejere inviterer til reception

Henry Kragelund er trædrejer og har siden 2019 arbejdet på at stable en trædrejerforening på benene. Arkivfoto: Morten Pedersen
Annonce

Bjerringbro: Foreningen "Træfolket i Bjerringbro" blev stiftet ved udgangen af 2019 og siden er det gået slag i slag med at få samlet penge sammen til de forskellige maskiner, som de arbejdende trædrejere har behov for.

Budgettet var den gang på  250.000 kroner og formand for foreningen, Henry Kragelund fortæller at foreningen nu har fået tilsagn om godt 200.000 kroner fra Veluxfonden, Nordeafonden, Bjerringbro Elværksfond, Oplysningsforbundenes Lokalforeningspulje og Lions Club Bjerringbro.

- Træfolkets bestyrelse har gjort et stort arbejde med at få lokalerne på Brogade 16 klar til indflytning med hensyn til rengøring og maling. Vi har købt maskiner som bliver leveret sidst i august og det blev til seks styk drejebænke, to dekupørsave, søjleboremaskine, bordrundsav, båndsav og diverse andet værktøj, fortæller Henry Kragelund.

Alt er dog endnu ikke indkøbt og foreningen mangler endnu penge til en afretter eller tykkelseshøvl til en værdi af cirka 20.000 kroner.

De håber dog på at have sådan én skaffet inden foreningen inviterer til åbningsreception fredag den 11. september om eftermiddagen.

- Alle interesserede er naturligvis velkommen, og vi forventer at starte op med aktiviteter i uge 38, siger Henry Kragelund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Træfolket indviede lokaler

Bjerringbro Avis

Udstilling på Ulstrup Slot

Annonce