Annonce
Bjerringbro Avis

Tre biler i uheld ved Grundfos' hovedindgang: To blev kørt på skadestuen

Uheldet skete på Poul Due Jensens vej i Bjerringbro. Arkivfoto: Morten Dueholm
Annonce

Bjerringbro: Tre biler var søndag aften klokken 20.10 impliceret i et større færdselsuheld på Poul Due Jensens Vej i Bjerringbro.

Uheldet skete der, hvor vejen er tosporet - ganske tæt på hovedindgangen til Grundfos og ved krydset med Pilevej.

De tre biler kørte alle i vestlig retning.

Da de kom til Grundfos-hovedindgangen ville de to bagerste overhale den forreste, men så var det, at det gik galt. I forbindelse med overhalingen ramte de to biler nemlig hinanden.

Den bagerste af dem - hvori der sad en 20-årig kvinde fra Ulstrup - røg af vejen, ramte en lygtepæl og et vejskilt, og det ene af bilens hjul røg af.

Den midterste bil, som blev ført af en 19-årig mand fra Ulstrup, påkørte den forreste, hvorefter han også kørte galt.

Den forreste bil og dens 58-årige mandlige fører fra Bjerringbro blev efter påkørslen slynget rundt og endte på taget i siden af vejen.

To personer blev efter uheldet kørt til tjek på skadestuen, oplyser politiet mandag morgen. Her er der tale om en passager i den bagerste af de tre biler og den 58-årige fører af den forreste bil.

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Julehjælp til trængte familier

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Hvem må være her?

Bjerringbro Avis

Kirkesølv klar til indvielse

Bjerringbro Avis

Musik: Ibrahim Electric i Viften

Annonce