Annonce
Bjerringbro Avis

Uddannelseseftermiddag rykker ind på gymnasiet

Rektor Dorte Gade kæmper indædt for at fastholde elevantallet på Bjerringbro Gymnasium. Foto: Christine Krüger Hansen

Bjerringbro Gymnasium er på charmeoffensiv og inviterer nu folkeskoleleverne, og deres forældre, ind på skolen i forbindelse med den årlige uddannelseseftermiddag.

Annonce

Bjerringbro: En vedholdende indsats fra rektor Dorte Gades side betyder, at Bjerringbro Gymnasium for første gang kan inviterer 8. og 9.-klasses elever, samt deres forældre, til uddannelseseftermiddag på selve skolen og ikke som tidligere i hallen.

- Det er, synes vi, enormt vigtigt, at vi får muligheden for at inviterer indenfor på selve gymnasiet, så eleverne kan mærke den helt særlige atmosfære, og det lækre miljø vi kan tilbyde unge, der gerne vil tage en gymnasial uddannelse, sige Dorte Gade.

To gange før har der været holdt uddannelsesmesse i Bjerringbro, men det har været afholdt i den nærliggende hal i fællesskab med andre uddannelsesinstitutioner - primært fra Viborg.

Men denne gang får de 300 udskolingselever altså mulighed for at komme helt tæt på Bjerringbro Gymnasium frem for bare at høre om gymnasiet ved en stand ligesom ved den store uddannelsesmesse, der holdes i Viborg ugen efter, hvor Bjerringbro Gymnasium også er repræsenteret.

- Når jeg kæmper så indædt for, at vi i Bjerringbro kan få lov til at vise skolen frem for de mange Bjerringbro-elever, så er det på baggrund af en tradition, der har eksisteret, hvor gymnasiet før i tiden fik lejlighed til at tage ud og besøge Egeskovskolen og Bøgeskovskolen og holde oplæg om vores lille og lækre gymnasium, siger Dorte Gade og fortsætter:

- Det blev sløjfet til fordel for en fælles uddannelsesmesse i Viborg, og der var en overgang, hvor det så ud som om, at muligheden for at promovere vores gymnasium lokalt ville rejse fra byen. Jeg har derfor siden arbejdet på, at vi kunne få vores egen messe på Bjerringbro Gymnasium, fordi jeg synes, at byen er stor nok til at bære det, og fordi det er vigtigt for både gymnasiet og Bjerringbro.

- Det blev sløjfet til fordel for en fælles uddannelsesmesse i Viborg, og der var en overgang, hvor det så ud som om, at muligheden for at promovere vores gymnasium lokalt ville rejse fra byen

Dorte Gade, rektor hos Bjerringbro Gymnasium
Onsdag i næste uge får lokale folkeskolelever, samt deres forældre, en unik mulighed for at opleve skolens mange tilbud og gode atmosfære.
Annonce

Kage og adgangskrav

I første ombæring, altså i 2016 og 2017, blev det til en messe i gymnasiets idrætshal.

Messen i gymnasiets hal gav imidlertid ikke udskolingselverne muligheden for at opleve skolens faciliteter samt møde de elever, der går på gymnasiet nu, og det bliver der med uddannelseseftermiddagen onsdag den 12. september rådet bod på.

- Det kan godt være, at vi en lille skole med få elever, men skolen har udviklet sig meget hen over de sidste år og har også rigtig meget at tilbyde, siger Dorte Gade og nævner for eksempel de fem studieretninger gymnasiet har - hvilket er én mere end det er på de fleste gymnasier.

Disse muligheder kan folkeskoleeleverne derfor også stifte bekendtskab med denne dag, hvor der er opstillet såkaldte stationer, som eleverne, klassevis, skal besøge - 10 minutter hvert sted.

- Meningen er, at eleverne skal få et kort, men intenst, indblik i, hvordan det er at gå på gymnasiet, og hvad man dykker ned i på de forskellige studieretninger. Ved hver station vil der være elever og lærere fra gymnasiet til stede, og eleverne vil guide folkeskoleeleverne rundt på skolen og fortælle om deres egne indtryk og oplevelser, forklarer Niels Skriver Dall, der er mediefagslærer på gymnasiet samt tovholder på uddannelsesdagens aktiviteter.

Eftermiddagen er arrangeret i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Viborg, der også vil være til stede på dagen og holde et spændende oplæg om adgangskrav og optag.

- Arrangementet starter klokken 14 for folkeskoleleverne, men allerede klokken 15.25 er der kæmpe kagebord med kaffe og sodavand, og jeg vil gerne opfordre forældrene til eleverne om at møde op høre om BG, som jeg selv fortæller om klokken 15.45, samt UU-vejledernes oplæg klokken 16.10. Det er både spændende og informativt, og så vil vi bare så gerne vise skolen frem, sige Dorte Gade med et stolt smil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Dueholm: Hvor er forældrene

Bjerringbro Avis

Slut med fredsvalg

Annonce