Annonce
Bjerringbro Avis

Udskolingselever på kun én skole i Bjerringbro

Med alle overbygningseleverne på Afdeling Koldskær, vil der på Afdeling Vestre Ringvej kun være elever fra 0.-6. samt specialelever - de såkaldte A-klasser. Arkivfoto: Morten Pedersen
Der skal stadig være skole på to matrikler i Bjerringbro, men det forslås i udkast til ny skolestruktur, at der kun skal være udskolingselever på Afdeling Koldskær.

Bjerringbro/Rødkærsbro: Rødkærsbro-borgerne kan ånde lettet op, efter at børne- og ungdomsudvalget onsdag præsenterede sit udkast til en ny skolestruktur i Viborg Kommune.

Et af forslagene, der inden mødet var oppe at vende, var nemlig at fjerne Rødkærsbro Skoles overbygning, så elever i 7.-9. klasse i stedet skulle gå i skole i Bjerringbro. Det mødte ved et af  borgermøderne om den fremtidige skolestruktur stor modstand fra Rødkærsbro-borgerne, og ikke mindst fra skolebestyrelsen,  der frygtede, at en skole med kun 0.-6. klasse i Rødkærsbro, ville få stor negativ indflydelse på både byen og skolen.

Men i udkastet til skolestrukturen, der nu skal i høring frem til uge 35, får Rødkærsbro Skole lov til at beholde alle sine klassetrin - det vil sige 0.-9. klasse, dog sammenlægges Rødkærsbro Skole og de de to skoler i Bjerringbro til ét skoledistrikt.

Annonce

Hvad angår de to skoler i Bjerringbro, Afdeling Vestre Ringvej og Afdeling Koldskær, forslår udvalget, at Bjerringbro Skole også på længere sigt forbliver på to matrikler. Dog forslås det, at afdelingen på Vestre Ringvej, der tidligere hed Egeskovskolen, fra skoleåret 2023-2024 kun skal omfatte 0.-6. klasse.

Formand for skolebestyrelsen, Martin Bøgelund  er overordnet positiv over forslaget, men pointerer også nogle udfordringer med løsningen.

Kaster penge efter noget skidt

- Det glæder mig, at der i forslaget er en anerkendelse af, man skal samle overbygningen på en matrikel - og at man indikerer, at man på et eller andet tidspunkt vil samle alle eleverne på en skole, siger Martin Bøgelund, der ikke lægger skjul på, at det også er han største ønske.

Derfor finder han det også ærgerligt, at man fortsat planlægger at renovere og ombygge de to skoler for et beløb, der lyder på mellem 40 og 60 millioner kroner.

- Det er penge, der er blevet sat af i budgettet for lang tid siden, og vi står også i en situation, hvor vi skal have skolerne til at fungere, men jeg synes, at det er ærgerligt, at der ikke er nogen, der tager de langsigtede briller på i stedet for at blive ved med at kaste penge efter noget, der ikke er godt, siger han.

Med alle overbygningseleverne på Afdeling Koldskær, vil der på Afdeling Vestre Ringvej kun være elever fra 0.-6. samt specialelever - de såkaldte A-klasser. Det ærgrer også Martin Bøgelund.

- Der er to problematikker i det. Jeg synes, det er ærgerligt, at Afdeling Vestre Ringvej mister sin udskolingselever. Det betyder, at indskolingseleverne på Afdeling Vestre Ringvej, ikke får nogen ældre elever at kunne spejle sig i, siger Martin Bøgelund og fortsætter:

- Derudover kan det også være problematisk for en del af eleverne i specialafdelingen, at der ikke er overbygning på Afdeling Vestre Ringvej. En del af disse elever har almene fag og det betyder for dem, der går i 7. klasse og mere, at de hver gang skal over på Afdeling Koldskær for at blive undervist.

Det er penge, der er blevet sat af i budgettet for lang tid siden, og vi står også i en situation, hvor vi skal have skolerne til at fungere, men jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke er nogen, der tager de langsigtede briller på i stedet for at blive ved med at kaste penge efter noget, der ikke er godt

Martin Bøgelund, formand for skolevestyrelsen på Bjerringbro Skole

I udkastet til den nye skolestruktur forventes det, at løsningen i Bjerringbro vil give en driftsbesparelse på 11,45 millioner kroner i 2024.

Annonce
Bjerringbro Avis

Diamantbryllup fejres i det missionshus, som mureren selv byggede

Annonce
Bjerringbro Avis

Lokal forening får penge til amfiscene

Annonce
Bjerringbro Avis

Ingrid er et ekstra sæt ører og øjne og hjælper folk med de svære samtaler

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Folkemusik i kirken

Bjerringbro Avis

Strøtanker & Guldkorn: Lys i vinduerne 4. maj

Bjerringbro Avis

Nyt startsted, længere løberuter og en ny bro: Mange gode grunde til at løbe med i Danmarks smukkeste motionsløb

Bjerringbro Avis

Sweethearts afløser Rocazino på lokal festival

Bjerringbro Avis

Ny formand for Landboforeningen Midtjylland

Bjerringbro Avis

Den guddommelige Komedie i Bjerringbro

Bjerringbro Avis

Oprydningsdag på vandet

Bjerringbro Avis

To storke på eng ved Bjerringbro

Annonce