Annonce
Bjerringbro Avis

Varmeværk vil være CO2-fri

Gudenådalens Energiselskab arbejder seriøst på at blive CO2-fri, fortæller formand for varmeværket Preben Sørensen. Arkivfoto: Christine Krüger Hansen
Allerede i løbet af 2020 vil Gudenådalens Energiselskabs varmeproduktion være 75 procent fossilfri.
Annonce

Bjerringbro: Gudenådalens Energiselskab (GUES) har store ambitioner og arbejder på højtryk for at udnytte de nyeste teknologier og frigøre sig fra de fossile brændsler som olie og gas.

- Ambitionen er at drive et topmoderne og tidssvarende varmeforsyningsanlæg, hvor vi bestræber os på at blive CO2-fri, siger formanden for Gudenådalens Energiselskab Preben Sørensen

Bestyrelsen for GUES mener dog ikke, at det er ambitiøst nok at blive CO2-neutrale. Derfor skal der i løbet af sommeren 2020 installeres 3,6 megawatt varmepumper i den nye tilbygning ved kraftvarmeværket på Jørgens Alle.

- Vi har store forventninger til udbygningen og ser dette som den første væsentlige udvidelse mod at nå de klimamål, der er sat til varmesektoren, siger Preben Sørensen.

Den næste milepæl er, at GUES har fået en godkendelse fra Teknik og Miljø hos Viborg Kommune på at anvende varme fra spildevandsudløbet fra Bjerringbro Rensningsanlæg. Den endelige politiske godkendelse er på vej.

- Projektet har et stort potentiale, og vi ser meget frem til etablering af dette nye anlæg, der placeres ved Gudenåen og rensningsanlægget. Også her fokuseres der på etablering af 4,0 megawatt varmepumper, forklarer Preben Sørensen.

Annonce

Måske solceller

Pumperne placeres i en bygning bygget i naturmaterialer, der er særlig udvalgt til området og formålet. Anlægget vil blive forbundet til et nyt ATES, Aquifer Thermal Energy Storage, som kan sæsonlagre varmen fra om sommeren til efterår/vintertiden, hvor energien ønskes udnyttet frem for afbrænding af fossil brændsel til varmeproduktionen. Dette anlæg alene vil bidrage med en besparelse på cirka 65.700 ton CO2.

GUES satser på, at begge anlæg er i fuld drift ved udgangen af 2020, og dermed vil varmeværkets varmeprodukton blive 75 procent fossilfri.

- Nu undersøger vi, hvordan vi med fornuft og sikring af en positiv udvikling i vores økonomi samt med tanke på de nyeste teknologier og rammevilkår kan gøre de sidste 25 procent fossilfri. Vi er meget varme på et solfangeranlæg, der sandsynligvis kan implementeres i anlægget ved rensningsanlægget, siger Preben Sørensen.

Der arbejdes dog også på andre muligheder, som formodentlig kan offentliggøres ved selskabets generalforsamling i april.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Dueholm: Hvor er forældrene

Bjerringbro Avis

Slut med fredsvalg

Annonce