Annonce
Bjerringbro Avis

Vejrguderne sørgede for forårsstemning til Open by Night

Balloner er en herlig ting, og de tre søstre pustede om kap. Foto: Hanne Bliksted
Glade smil og god stemning i Bjerringbro fredag aften.

Bjerringbro: Indtil nu kan antallet af årets lune forårsaftener næsten tælles på en enkelt hånd, men vejrguderne var med de forretningsdrivende i Bjerringbro, da de fredag inviterede til  Open by Night arrangement med åbent helt til klokken 22.

Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, og temperaturen var på 13-14 grader, da en del børnefamilier lod dagens Disney Sjov passe sig selv og kom til midtbyen med klapvogne,  barnevogne og godt humør.

Den lokale countrymusiker Mikkel Ørligur spillede syng-med-hits af både Kim Larsen, Dr. Hook og Creedence Clearwater Revival. Og hans datter Malene nød musikken sammen med sin dukke. Foto: Hanne Bliksted

Tilsyneladende havde mange savnet at komme ud og møde venner og bekendte, for der var både gensynsknus (med mundbind) og glade smil i gågaden, hvor den lokale countrymusiker Mikkel Ørligur fra sin plads for enden af gågaden spillede syng-med-hits af både Kim Larsen,  Dr. Hook og Creedence Clearwater Revival.

Annonce
Folk nød musikken og muligheden for at komme lidt ud. Foto: Hanne Bliksted
Med afstand og ved hjælp af tænger delte personale fra Jyske Bank  chokolade og håndsprit ud til  Open by Night i Bjerringbro. Foto: Hanne Bliksted

I butikkerne blev der holdt god afstand, og kunderne så ud til at nyde de gode tilbud, som lokkede på stativer og borde under åben himmel.  Selv om der på grund af corona'en ikke var stillet an med de store kulinariske salgsboder, så havde bestyrelsen for Superbrugsen godt salg af pølser med brød i boden ved det tidligere Madsens Hotel, og den nyåbnede Gadens Gourmet solgte også både pølser, fiskefiletter og fadøl.

Og selv om det efterhånden blev lidt køligere, så forhindrede det ikke folk i at tage en fadøl med til gågaden, hvor de kunne synge med på Mikkel Ørligurs numre og nyde, at det går mod sommer og forhåbentlig tider uden alt for mange corona-restriktioner.

Søstrene Rikke Wallise (tv) og Anja Jensen tjekkede om drikke-dispenseren var et godt køb. Rikkes datter Lærke (med ryggen til) havde mere travlt med at se på gadelivet. Foto: Hanne Bliksted
Trolden Gudar var naturligvis også på gaden for at hilse på små og store. Foto: Hanne Bliksted
Christian Rasmussen havde travlt i den nyåbnede Gadens Gourmet på torvet. Foto: Hanne Bliksted
Lars Jacobsen fra Fri Bikeshop havde en travl fredag, hvor der var et godt salg fra udstillingsbordene. Foto: Hanne Bliksted  
Blandt publikum var Mikkel Ørligurs mor Iben Ørligur Andersen (th) og hans hustru (i midten). Foto: Hanne Bliksted
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

LOF-afdelinger fusionerer

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Vellykket veterantræf i Ans

Bjerringbro Avis

Sankthans med coronapas

Bjerringbro Avis

Danmarks første havvindmølle fylder 30 år: Håb om at havvindmølle kan blive til kunstværk på Energimuseet i Tange

Bjerringbro Avis

Guitarkoncert i kirken

Annonce