Annonce
Bovbladet

Local Fitness overtager Fitness Syd

Fitness Syd er overtaget af Local Fitness, som i forvejen har adresse på Petersborg. foto: Jan Sternkopf
Local Fitness med base i Padborg er ved at etablere sig som landsdelens stærkeste træningstilbud. Senest har kæde overtaget Fitness Syd i Aabenraa.
Annonce

Aabenraa: Efter længere tids forhandlinger har den Padborg-baserede kæde Local Fitness købt Fitness Syd i Aabenraa

Overtagelsen er sket pr. 1. oktober, fortælles det på kædens facebook-side.

Medlemmer af Fitness Syd vil ikke umiddelbart mærke nogen konsekvenser af overtagelsen, påpeges det, eftersom centret og medlemskab fortsætter som hidtil med samme personale og hold.

- Men i løbet af efteråret vil alle de nuværende medlemmer i Fitness Syd også automatisk få adgang til at træne i resten af centrene i Local Fitness kæden, hedder det i meddelelsen.

Det vil sige syv centre alene i Aabenraa kommune og i hele 18 centre på landsplan.

Centerleder Rasmus Gansler fortsætter i samme funktion, og vil samtidig få ansvaret for centrene på Petersborg og i Løjt.

- Vi ser meget frem til at arbejde sammen med både Rasmus og resten af hans dygtige personale, som sammen med os vil være med til at skabe Sønderjyllands absolut stærkeste træningstilbud, hedder det i facebook-opslaget .

Local Fitness har i forbindelse med købet valgt at udskyde udskiftningen af nyt kredsløbsudstyr, da man i stedet investerer massivt i udskiftning af både kredsløbs- og styrketræningsudstyr.

- Der er dermed lagt op til en stor opgradering af centret, som vi påregner vil være færdigt i indeværende år, oplyses det.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce