Annonce
Bovbladet

Spejdere fra Padborg blev modtaget på klingende dansk i USA

Caya Callsen Marschall, Bastian Aagaard Kapila og Stine Åkeson Hytting fra Grænsetroppen Padborg Gruppe deltog i World Jamboree i West Virginia, USA. Hér blev de mødt af en anden dansker, Kirsten Borden, der arbejder som frivillig guide på Monticello, præsident Thomas Jeffersons bopæl. foto: Jan Sternkopf
Kirsten Borden bor til daglig i Charlottesville, Virginia USA. Hun har familie i Padborg, og egentlig er hun pensionist, men hun arbejder frivilligt som guide på Monticello, præsident Thomas Jeffersons bopæl. Hér mødte hun de danske spejdere, der deltog i World Jamboree. Heriblandt de tre fra Grænsetroppen Padborg.
Annonce

Padborg: Da Caya Callsen Marschall, Bastian Aagaard Kapila og Stine Åkeson Hytting fra Grænsetroppen Padborg Gruppe deltog i World Jamboree i West Virginia, USA havde de mindst af alt ventet at blive modtaget på klingende dansk under en udflugt.

De danske spejdere var nemlig på besøg på Monticelli – præsident Thomas Jefferson bopæl og stedet, hvor han udfærdigede uafhængighedserklæringen.

Hér arbejder Kirsten Borden, selv tidligere blåspejder, som frivillig guide.

- Både min kusine, Karin Slatem, født Jepsen, som bor nord for New York, og jeg har megen tilknytning til Padborg og Sønderjylland. Og vi læser ofte Bov Bladet. Karin voksede op i Padborg, og mine bedsteforældre – familie Otzen - havde en gård på Frøslevmark, hvor jeg elskede at komme som barn. Jeg har stadig familie i Padborg. Og Sønderjylland er stadig det sted, hvor både Karin og jeg føler os hjemme, fortæller Kirsten Borden, der bor i Charlottesville.

Annonce

Aktiv pensionist

Hun er nu gået på pension efter at hun de seneste fem år har undervist amerikanske diplomater i dansk sprog og kultur på State Departments Foreign Service Institute i Nord Virginia.

- Men pensionstilværelsen blev lidt for kedelig, så jeg er nu deltids ansat guide på Monticello - et service job, som ikke kræver andet end viden om Thomas Jefferson og venlig imødekommenhed overfor de mange besøgende, vi modtager på bjerget.

Monticello har ofte danske gæster, men at møde de danske spejdere var specielt, fortæller hun.

- Det var så morsomt at læse om Caya, Bastian og Stine - og se deres foto i Bovbladet (januar 2019; red.). Jeg mødte dem i Virginia, da de besøgte Monticello, Cirka 100 danske spejdere mødte op for at se Thomas Jeffersons Plantation. Da jeg tiltalte dem på dansk, varede det et stykke tid før de opfattede - havde de hørt rigtigt - og så kom flere af de store drenge hen for at trykke min hånd. En dejlig oplevelse for os alle. Mine kolleger og jeg var imponeret over deres høflige og venlige imødekommenhed, fortæller Kirsten Borden.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce