Annonce
Bovbladet

Tilværelsens tandhjul faldt i hak for Bente

I mange år følte Bente Sønnichsen, at hun ikke var synkroniseret med sit eget liv. Først da hun fandt ud af at hun var særligt sensitiv, faldt brikkerne på plads.

Annonce

Kruså: I mange år havde Bente Sønnichsen følelsen af, at noget var forkert. Den i dag 58-årige kvinde brugte mange kræfter på bare at være tilstede - og når hun endelig kunne slappe af, tog det lang tid at komme til hægterne og få ny energi.

- Da jeg var 25 år blev jeg sygemeldt med stress. Dengang forstod jeg ikke helt, hvad det hele handlede om - men stressen efterlod en undertone i mit liv. Jeg var træt - jeg kunne i hvert fald ikke så meget som andre.

Bente Sønnichsen arbejder på det tidspunkt på kontor, men tager sidenhen en uddannelse som voksenvejleder og underviser på daghøjskole.

En stakket frist, erkender hun i dag - for i 2005 ramler det hele med et brag.

- Stress, udbrændthed, angst og depressioner. Det hele vælter for mig. Det var en frygtelig oplevelse - men samtidig noget af det bedste, der er hændt mig. For dér startede min lange rejse hjem til mig selv, fortæller Bente Sønnichsen, der er sygemeldt i tre år, inden tingene vender.

Særligt sensitiv

HSP foreningen (highly sensitive person - særligt sensitiv person; red.) er for personer, der mærker og oplever verden omkring dem mere intenst eller mere nuanceret end andre.15-20 procent af alle mennesker har et særligt sensitivt nervesystem.

At være særligt sensitiv betegnes som et personlighedstræk. Sensitiviteten er et vilkår - ikke en diagnose.

Særligt sensitive mennesker har et nervesystem, der er ekstra modtagelig for indre og ydre stimuli af enhver art.

Bente Sønnichsen giver rådgivning for særligt sensitive hos "Sensitiv Frihed" i Kruså.

Læs meree på www.hsp-foreningen.dk

Annonce

Overstimulering

I den periode stifter hun kendskab med begrebet "særligt sensitivt nervesystem" - dvs. et nervesystem, der er særligt modtagelig for indre og ydre stimuli af enhver art.

- Jeg kunne bare mærke, at tandhjulene inde i mig sagde "klik-klik-klik" hele vejen igennem. Alt faldt på plads. Det var en utrolig lettelse at finde ud af, at der kunne sættes ord på det, som jeg havde fornemmet. Hele min "identitetsforvirring" - som jeg kalder det, havde pludselig en forklaring. Men det var samtidig en sorgfyldt oplevelse at se tilbage på et hårdt liv, hvor jeg prøvede at være noget, jeg ikke var.

15-20 procent af alle mennesker har et særligt sensitivt nervesystem. Men de har forskellige sensitive profiler.

Fælles for dem er, at nervesystemet bombarderes af indtryk. Det kan være lyde, samværet med mange mennesker, berøringer, lugte - eller også egne tanker og følelser.

Særligt sensitive mennesker kan godt absorbere de mange påvirkninger. De bliver bare hurtigere mættet af sanseindtryk.

- Alle disse indtryk skal jo også bearbejdes. Men hos os særligt sensitive mennesker bliver "harddisken" fyldt op hurtigere end hos andre, fordi sanseindtrykkene er så kraftige og så meget mere nuancerede. Vi føler dybere og mærker mere - både de gode og de dårlige ting - op til 3-5 gange mere end andre. Og derfor bliver vi derfor hurtigt overstimuleret, forklarer Bente Sønnichsen.

Annonce

Fordele og ulemper

Det har sine fordele - men så sandelig også sine ulemper.

Det giver stor nydelse og nogle intense oplevelser, der kan være utroligt smukke og dejlige.

Men omvendt bliver de dårlige oplevelser så også tilsvarende forstærket, erkender Bente Sønnichsen. Og så tager det længere tid at "bearbejde de mange data".

- Der er så mange ting, man så reflekterer over

Da hun endelig blev klar over sin situation, kunne hun finde ud af, hvor hun havde sine styrker - og hvor hun havde nogle udfordringer.

For hende handler det først og fremmest om at undgå at hun bliver overstimuleret.

Hun er bl. a. overfølsom over for høje lyde og berøringer.

- Desuden er jeg social sensitiv. Det vil sige, at jeg ikke er god til at være sammen med mange mennesker på én gang i lang tid.

Men hun har lært sig selv bedre at kende i processen. Og man lærer at leve med det, konstaterer hun nøgternt. I dag finder hun glæde i sin sensitive side.

Bente Sønnichsen var i et par år medlem af HSP foreningen, som er foreningen for og om særligt sensitive i Danmark.

I 2013 stiftede hun tilmed sit eget firma Sensitiv Frihed, som rådgiver og hjælper andre med samme personlighedstræk.

- At være sensitiv er ikke en diagnose - det er et personlighedstræk, præciserer hun.

Gennem arbejdet i HSP-foreningen (highly sensitive person; red) og Sensitiv Frihed vil hun udbrede kendskabet til emnet, bl. a. gennem foredrag og kurser. Eller ved samtaler med den enkelte.

Målet er at fortælle, at et særligt sensitivt personlighedstræk kan bruges som styrke.

- For mange sensitive fungerer helt normalt uden problemer. Og der er mange kvaliteter i at være sensitiv. Når sensitive får de rette vilkår, er de velfungerende og har mange kvaliteter at bidrage med i arbejdslivet. Vi hører ofte, at det gælder om at være hurtigst og bedst hele tiden. Men man overser, at der kan være mere - og andet her i livet. Derfor rådgiver Bente Sønnichsen også virksomheder om, hvordan de får det bedste ud af deres særligt sensitive medarbejdere.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce