Annonce
Bovbladet

Torvecenterets fremtid skal til debat

Et borgermøde skal afdække mulighederne for at udvikle Padborg Torvecenter. foto: arkiv
Et borgermøde den 16. januar sætter Torvecenterets fremtid til debat. For mange tomme butikker præger centeret. Centerforening håber på input - og helst kommunal velvilje til at hjælpe.
Annonce

Padborg: Padborg Torvecenter er ingen undtagelse, når det gælder tomme butikslokaler. I den henseende deler Padborg skæbne med andre - og meget større byer.

Centerforeningen har dog tænkt sig at gøre noget ved situationen - og i første omgang inviteres til borgermøde torsdag, 16. januar, kl. 19 på Valdemarshus.

- Hvis ikke vi gør noget nu, så er det ikke sikkert, at vi har en midtby i Padborg om fem år, lyder det fra formanden for Padborg Shopping, Palle Hansen, som driver herre-ekviperingsforretningen Palle og Sport 1.

Der er ingen færdige løsninger - dagsordenen til mødet er også ret åben, påpeger han.

- Men vi vil gerne sætte gang i en udviklingsplan på Torvecenteret. Hvad det bliver til, kan vi af gode grunde ikke sige noget om endnu. Men bare små ændringer ville kunne gøre en stor forskel, siger han og nævner selv nogle punkter, som man kunne tage fat på ved mødet: parkeringspladser eller ændringer af selve forholdene i og omkring centerpladsen.

Det kunne være en lille fast scene, så man ikke skulle rejse telte og pavilloner, hver gang Padborg Shopping arrangerer events.

- For vi prøver jo på at skabe sammenhold, så der kommer liv i Torvecenteret. Vi mangler dog idéer, hvordan vi kan gøre centeret mere attraktivt. For vi kan godt se, at vi mister endnu mere trafik, efter at apoteket er flyttet ind i SuperBrugsen. Men vi må bare erkende, at vi bliver færre butikker. Og færre i butikkerne. Det giver altså mindre power til at lave noget fælles for centeret, siger Palle Hansen.

Padborg har altid været speciel, erkender han.

- Vi er ikke én stor landsby ligesom Holbøl, der kan samles omkring skolen, kirken og kroen. Vi har Bov, Kruså, Kollund og Frøslev. På den måde er vi spredt ud på mange små landsbyer, siger Palle Hansen.

Det lokale byrådsmedlem Jan Riber Jakobsen (Kons.) har gennem længere tidværet opmærksom på situationen i Padborg.

Borgermødet kommer i følge ham på et belejligt tidspunkt, idet kommunen selv tager fat på endnu en etape af områdefornyelsen, der jo så kunne berøre Padborg.

Også direktør i BoligSyd Peder Damgaard følger interesseret med i udviklingen.

Han kunne godt tænke sig at bidrage konstruktivt for at ændre på situationen.

Sagen er nemlig, at samtlige 800 boliger i gammel Bov kommune, som BoligSyd har til rådighed i Padborg, er optaget.

- Vi har fuld plade. Det er helt usædvanligt, at samtlige boliger er udlejet, fortæller Peder Damgaard.

Han kunne godt forestille sig et "spændende projekt" - for eksempel med et sundhedshus.

- Så vil vi da gerne udnytte en tag-etage til nogle centernære boliger. For alle vil jo gerne bo ved siden af Torvecenteret, fordi det er tæt på stationen, indkøbsmuligheder og læge. Det kan jeg da godt se os selv med i, siger Peder Damgaard.

Han skeler lidt til den løsning, som man har valgt i Gråsten, hvor revet det gamle lægehus, der var bygget i 1970'erne, og i stedet etableret et lægehus samtidig med at der er bygget boliger.

Formand for Padborg Shopping Palle Hansen håber på at der kommer mange input ved borgermødet den 16. januar. Målet er at starte en udviklingsplan for midtbyen. arkivfoto: André Thorup
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce