Klosterkær: Det bliver næppe på denne side af julen, at Horsens Kommune "åbner for vandet" til det store indlandsdelta Klosterkær tæt på Mossø.

Kommunen har i over et år været i gang med et stort naturgenopretningsprojekt, der går ud på at hjælpe Gudenåen med at finde tilbage til sit oprindelige åløb gennem Klosterkær. Projektet er nået langt, men man mangler endnu at få omdirigeret en større mængde vand til den "nye" å. Det vil kræve, at en entreprenør graver noget væk fra en gammel betondæmning længere mod vest.

Biologer fra kommunen havde håbet på, at gravearbejdet for alvor kunne begynde omkring 1. december, men så tidligt bliver det ikke.

- Entreprenøren kunne ikke gå og trille tommelfingre og vente på, at vi fik besluttet os, så han var nødt til at tage nogle andre opgaver ind. Dermed bliver det ikke omkring 1. december, at vi får gravet. Der kommer måske nogle mindre aktiviteter, men vi skal længere hen. Vi satser på at holde en form for indvielse i løbet af foråret, måske endda med ministerbesøg, når vi tager den sidste skovlfuld, og vandet vælter ud. Det er jo usikkert med vejret, så vi vil gerne være mere sikre, siger biolog Simon Marsbøll fra Horsens Kommune.

Fisk skal forkæles

Der har ikke været voldsomt megen debat om projektet i offentligheden, men der har dog været en del indvendinger. Blandt andet har Christian Dieperink fra rådgivningsfirmaet WaterFrame anført, at projektet i Klosterkær kan give problemer med tilsanding af åens hidtidige forløb gennem Klosterkanalen og ved udløbet i Mossø, og han har i et opslag på Facebook skrevet, at kommunen fremadrettet skal regne med at bruge ressourcer på at opgrave sediment og fjerne vandplanter i både Klosterkanalen og i de nye deltaarme.

- Det er en relevant problemstilling, men jeg mener, at vi har taget højde for det, siger Simon Marsbøll.

Han understreger, at Klosterkær-projektet i høj grad handler om at skabe bedre forhold for fiskelivet:

- Naturstyrelsen har vurderet, at den gamle fisketrappe ved Klostermølle ikke fungerer optimalt. Strømhastigheden der er for kraftig for en del fisk. Vi blev rådgivet af DTU Aqua i Silkeborg, og de siger, at ørredbestanden lige nu er megahårdt presset. Derfor er vi blevet opfordret til at forkæle ørredbestanden med plasticspunser i kæret for at beskytte smolten (de små ørreder, red.) Vi har placeret spunser i plastic, så de kan hives op igen, hvis det bliver nødvendigt. Med hensyn til vedligeholdelse er det tanken, at der skal være dynamik i tingene. Så når det passer vandløbet at aflejre en masse sand et sted, så får det lov til det - det er sådan, at et delta fungerer. Hvis det medfører oversvømmelser af vejen, må vi jo gøre noget. Man kan lave alle mulige beregninger, men det er natur, og naturen følger ikke altid alle teoretiske overvejelser, siger Simon Marsbøll.

- Der er selvfølgelig altid nogen, der er lidt betænkelige ved sådan et projekt, men dem har vi ikke hørt fra længe. Der er nogle adgangsforhold, vi ikke har fået afklaret, og det har skabt bekymring blandt nogle lodsejere, men det vil vi kigge på, tilføjer han.

Dybest set handler projektet om at føre kæret og Gudenåen tilbage til den oprindelige tilstand, fra før munkene i 1100-tallet anlagde Klosterkanalen for at få gang i en vandmølle.

Med hensyn til Klosterkanalen vil der stadig være vand i kanalen også efter, at hovedparten af åens vand begynder at strømme ud i deltaet, for Klosterkanalen skal være kanosejlernes rute. Det går ikke, at kanosejlerne søger ud i selve deltaet, for hvis de går på grund eller vælter, kan de blive svære at redde derude.