Annonce
Brædstrup Avis

Ældre på tur: Sommerpakke gav sommer fuld af tilbud for ældre

Daglig leder på Søndergården i Brædstrup Birgitte Daugaard har oplevet, at relationerne mellem personale og beboere er blevet styrket på grund af de mange sommer-aktiviteter på plejehjemmet. Foto: Henrik C. Sandvad
På plejecenter Søndergården i Brædstrup har beboerne haft en sommer fyldt med aktiviteter og dagsture, og det har styrket relationerne på kryds og tværs på plejehjemmet.

Brædstrup: 2020 har langt fra været noget almindeligt år set i lyset af coronakrisen, og især for de ældre på landets plejehjem har krisen i en periode betydet isolation og manglende mulighed for at se sin nærmeste familie.

Det var blandt andet årsagen til, at et flertal i Folketinget før sommerferien vedtog en sommerpakke, der ud over initiativer, der skulle styrke den danske sommerøkonomi, afsatte 40 mio. kr. til kommunerne til at skabe aktiviteter for de ældre på landets plejehjem.

Plejehjemmet Søndergården har ligesom andre plejehjem fået gavn af midlerne, og det har betydet flere aktiviteter i løbet af sommeren for de ældre, forklarer plejehjemsleder Birgitte Daugaard.

Annonce

- Vi har gjort en masse i dagsture, musik og restaurantbesøg hen over sommeren, og det har været til stor glæde og gavn for beboerne, siger Birgitte Daugaard.

Travl sommer

De mange tiltag har i høj grad foregået på beboernes præmisser. På Søndergården har aktivitetsmedarbejder Heidi Jensen spurgt beboerne om, hvad de godt kunne tænke sig at komme ud og opleve, og det har været helt frivilligt, om man ville deltage eller ej.


De fælles oplevelser gør, at man møder hinanden i en anden kontekst, og det gør noget ved relationerne. Når de ældre kommer ud, kommer minderne frem, og så taler man sammen på en anden måde.

Birgitte Daugaard, plejehjemsleder


Dagsturene er således gået til Givskud Zoo flere gange, men derudover har der været besøg på Knudhule Badehotel, Vrads Station, Himmelbjerget, sejltur på Silkeborgsøerne og besøg af "Køretur med guldet".

De ældre på Søndergården har flere gange i løbet af sommeren været på tur. En vigtig del af turene er, at der er altid er plads til kaffe og kage eller lidt at spise. Privatfoto

Derudover har der været musikere på besøg og spille musik for de ældre, og der har været besøg på diverse spisesteder, blandt andet Det Lille Røgeri i Voervadsbro og Café Juels i Bogense.

De mange aktiviteter har været med til at styrke fællesskabet blandt beboerne, men også blandt beboere og personale.

- Arrangementerne gør, at man har noget at snakke om og glæde sig til. De fælles oplevelser gør, at man møder hinanden i en anden kontekst, og det gør noget ved relationerne. Når de ældre kommer ud, kommer minderne frem, og så taler man sammen på en anden måde. Det giver gode relationer på kryds og tværs og også mellem beboerne og medarbejderne, og det betyder noget i det daglige, siger Birgitte Daugaard.

Annonce

Glade beboere

Plejehjemslederen har svært ved at genkende de mediebilleder af plejehjemspersonale, som i løbet af sommeren har skabt offentlig debat på grund af vanrøgt og ydmygelser af plejehjemsbeboere.

- Jeg bliver lidt ærgerlig over, at alle, der arbejder i plejesektoren, nu er under mistanke. Der er brodne kar alle steder, og jeg kan kun tage afstand fra de forfærdelige ting, som man har set. Jeg har derfor været rundt at tale med alle beboere og en del pårørende, og de siger alle, at personalet er søde, og de er glade for at være her. Selv oplever jeg heller ikke nogen ligegyldighed i personalegruppen. Faktisk oplever jeg det stik modsatte, at personalet er meget engageret og tager stort ansvar, siger Birgitte Daugaard.

Beboerne fra Søndergården har flere gange i løbet af sommeren besøgt Givskud Zoo. Turene er med til at give de ældre noget at glæde sig til og tale om. Privatfoto
Annonce

Flere tiltag

Birgitte Daugaard blev ny plejehjemsleder på Søndergården 4. august, og hun vil gerne indføre flere aktiviteter for beboerne, når coronaen engang ebber ud.

- Jeg vil gerne oprette nogle fritidsjob for de 13-17 årige, så de kan komme og hygge om beboerne og måske tage et spil kort eller gå en tur. Omkring den mere faglige del skal vi snart til at indføre "I sikre hænder", så vi også udvikler personalet rent fagligt. På den måde arbejder vi hele tiden på at blive bedre på vores arbejde. Det kan vi jo alle blive, siger Birgitte Daugaard.

Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Nye udfordringer med computere: Datastuen varmer op til at vejlede i MitID

Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Mangler du et stik? 38.000 ledige vaccine-tider i Region Midtjylland denne uge

Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

Kun beskeden interesse for at blive købmand i Nim, men Dagrofa tror på god løsning

Brædstrup Avis

Brædstrup-apoteker med svær start i Bilka: Coronaen har været værre, end jeg troede

Brædstrup Avis

Grundsalg kan blive start på en udvikling af Klovborg

Brædstrup Avis

Kanosejler undrer sig efter kamp med planter i Gudenåen: Hvorfor grødeskærer Horsens Kommune ikke åen som de andre?

Brædstrup Avis

Fuldt hus til stort marked på Vestervangen

Brædstrup Avis

Nyt erhvervsnetværk på trapperne: Business Brædstrup skydes i gang

Brædstrup Avis

Ung ildsjæl i spidsen for snart 100-årig idrætsforening

Brædstrup Avis

Sol, hygge og musik: Mejeritorvet blev fyldt

Brædstrup Avis

Inden Gudenåens vand kommer: Små broer skal sikres

Brædstrup Avis

Generationsskifte i malerfirmaet: Mogens og Henny stopper med pensel og kalkkost efter 60 år

Brædstrup Avis

Fra Island til Danmark: Yogalærer åbner center på Bredgade i Brædstrup

Brædstrup Avis

Kommunen investerede i ny badesø, men giftige alger lukker søen igen og igen for badende

Brædstrup Avis

Løb tør for doser: Vaccination uden tidsbestilling trak både 12- og 86-årige til

Brædstrup Avis

Folkeparken fik et løft: Byen har fået et dejligt åndehul her

Brædstrup Avis

Ensomheden skal drives væk: Ældre spiser sammen i Brædstrup

Brædstrup Avis

Kørelærer gennem 50 år er bekymret: Der er kommet 'klumper i systemet'

Brædstrup Avis

Natur-paradis blev mere frit: Køer, fugle og fisk trives i Klosterkær

Brædstrup Avis

Lokalsamfund søger butiksleder: Nim skal bruge en ny købmand

Brædstrup Avis

Otte lokale foreninger fik ekstra penge

Brædstrup Avis

Få dine planter helskindet gennem ferien

Brædstrup Avis

Fire års forarbejde er tæt på deadline: Tre nye byporte skal på plads før stor fest

Annonce