Annonce
Brædstrup Avis

Ældre Sagen lytter til medlemmerne og spiller jazz

Genbrugsguldet kom frem fra gemmerne, da Ældre Sagen sidste år holdt vurderingsdag på Hotel Pejsegården. Nu gentages arrangementet. Arkivfoto: Peter Hald
Efter flere opfordringer arrangerer Ældre Sagen Brædstrup jazz med Jysk Naturjazz på Pejsegården. Det kan man se i forårsprogrammet.
Annonce

Brædstrup: Aktiviteterne i Ældre Sagen Brædstrup er sat på julepause. Men forårsprogrammet er klar, og det med flere nye tiltag. Næste møde i projekt enlige mænd er onsdag 8. januar kl. 11 på Tinghuset. 27. februar kl. 16 til 18 vil der på Hotel Pejsegården blive afholdt et møde om kollektiv trafik. Repræsentanter fra henholdsvis Horsens Kommune og Midttrafik er inviteret til at oplyse dels om den nye køreplan. Med regionens besparelse indenfor den kollektive trafik, bliver det endnu mere aktuelt at bruge henholdsvis flexture og flextrafik.

3. marts holder Ældre Sagen årsmøde kl. 16 på Hotel Pejsegården.

Efter flere opfordringer arrangeres jazz på Hotel Pejsegården søndag 8. marts kl. 13. Det bliver det lokale jazzorkester Jysk Naturjazz med flere lokale medlemmer, der står for underholdningen. I Nim arrangeres ligeledes jazz i april.

24. marts gentages en vurderingsdag med Lauritz.com.

Annonce

Københavnertur

Endelig arbejdes der på en todages tur til København. I samarbejde med Risskov Rejser er der planlagt en tur med overnatning på Hotel Scandic i Glostrup. Turen foregår i dagene 17. og 18. maj og mindst 45 skal deltage, for at turen bliver til noget. Man kan allerede nu tilmelde sig direkte til Risskov Rejser på tlf. 7022 6600.

Turen til København indebærer blandt andet rundvisning i DR Byen, en tur på Bakken samt besøg på Kronborg og Fredensborg Slot. Der bliver også tid til at køre forbi Amalienborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce