Annonce
Brædstrup Avis

En million til tre nye legepladser: Byen får virkeligt noget specielt her

Brædstrup Skole kunne i 2018 indvie en ny legeplads for skolens mindste elever. Nu får skolen midler til en legeplads for eleverne på mellemtrinnet. Arkivfoto: Morten Pape
Kultur- og Civilsamfundsudvalget har på sit seneste møde nikket ja til at frigive en mio. kr. til nye legepladser i Brædstrup. Formanden håber, at midlerne vil sætte mere gang i legen og den uorganiserede bevægelse blandt børn og unge i byen.

Brædstrup: Leg og bevægelse får bedre vilkår i Brædstrup. Det står klart efter et enigt kulturudvalg i Horsens Kommune på dets seneste møde har sagt ja til at frigive en mio. kr. til tre legeplads-projekter i byen.

I forbindelse med budgetaftalen for 2021 blev det besluttet af afsætte fire mio. kr. til børn og unges aktivitet og leg i grønne områder og parker i 2021 og 2022.

Nu har byrådspolitikerne i Kultur- og Civilsamfundet så besluttet at afsætte 500.000 kr. til den kommende aktivitetspark. Derudover frigives der også 300.000 kr. til en ny naturlegeplads i Folkeparken samt 200.000 kr. til en legeplads på Brædstrup Skole.

- Der er tale om en restfinansiering, så man kan blive færdige med de projekter, som er i gang. Aktivitetsparken fik 900.000 kroner sidste år, og de er allerede i spil. Med de her ekstra midler er der tilsammen givet 1,4 mio. kr. til aktivitetsparken. Det skyldes jo, at der er mange, der kan se, at det her er et godt projekt, siger Jakob Bille (LA), formand for kulturudvalget.

Annonce

Naturlegeplads og tarzanbane

De ekstra midler til aktivitetsparken skal bruges til at etablere en tarzanbane samt udeskole og andre legefaciliteter i aktivitetsparken. Derudover skal midlerne til Folkeparken bruges til at lave en naturlegeplads for de mindre børn samt en beachbane i den nedlagte bane 5 ved tennisanlægget. Samtidig får Brædstrup Skole midler til at anlægge yderligere en legeplads.

- Projekterne går rigtig godt i spænd med "Bevæg dig for livet"-konceptet, hvor vi i kommunen har forpligtet os på, at vi skal have flere til at bevæge sig. Det gælder både den uorganiseret leg og bevægelse på legepladser, men også organiseret i vores idrætsforeninger.  Med projekterne i både aktivitetspark og Folkeparken, får man noget helt specielt i Brædstrup - også set i forhold til andre byer. Nu håber vi, at mange børn og unge vil tage det til sig og bruge det. Det er i hvert fald det, vi ser, i forhold til de andre projekter, vi har lavet, siger Jakob Bille.

Arbejdet med at etablere aktivitetsparken i udkanten af Folkeparken i Brædstrup begyndte sidste efterår. Nu er midlerne til parkens nye lege-aktiviteter frigivet. Arkivfoto: Morten Pape

Den lokale byrådspolitiker, Ellen T. Schmidt (S), fremhævede ved sidste års budgetforlig, at der var sat penge af til legepladser i Brædstrup. Hun er derfor glad for, at pengene snart bliver frigivet.

- Det er super godt. Der sker mange ting i Brædstrup i disse år, så det er godt, at vi nu kan få gjort de projekter færdige. Der er også sat penge af til drift til de forskellige legepladser, og det er jeg meget glad for, siger Ellen T. Schmidt.


Projekterne går rigtig godt i spænd med "Bevæg dig for livet"-konceptet, hvor vi i kommunen har forpligtet os på, at vi skal have flere til at bevæge sig.

Jakob Bille, formand for kulturudvalget


Annonce

Gør byen attraktiv

Formanden for kulturudvalget forventer, at de nye legeområder vil gøre byen mere attraktiv for nye tilflyttere både indenfor og udenfor kommunegrænsen.

- Brædstrup er blevet løftet meget i de senere år, og man kan også se, at tilflytningen er stigende. Jeg tror, at det her kan være med til at tiltrække nye borgere. Brædstrup begynder at blive en spændende by, hvor man ikke bare bor og pendler ud derfra, men hvor der også er noget aktivitet i byen - også i forhold til "Bevæg dig for livet"-koncept. Jeg tror, de her områder også kan understøtte foreningslivet, og det åbner uanede muligheder, når man pludselig kan komme ud i naturen og bevæge sig og dyrke motion, og her kan foreningerne også iværksætte nogle tiltag. Så jeg er ikke i tvivl om, at det vil højne attraktiviteten i Brædstrup, siger Jakob Bille.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

Ny kunderådgiver

Brædstrup Avis

Genbrugshallerne åbner igen

Brædstrup Avis

Regionen lukker testcenter

Annonce