Annonce
Brædstrup Avis

11 dage til første spadestik: Genbrugsplads bliver over dobbelt så stor

Et luftfoto af den nuværende genbrugsplads i Brædstrup. Nu udvides pladsen, så den bliver mere end dobbelt så stor. Foto: Horsens Kommune
Horsens Kommune går efter at have endnu mere fokus på genanvendelse på genbrugspladsen i Brædstrup.

Brædstrup: Mandag 16. august bliver der taget første spadestik til en større og mere brugervenlig genbrugsplads i Brædstrup. En af de mest synlige forandringer bliver en ny bygning, der bliver beklædt med genbrugsmaterialer.

Ifølge Horsens Kommune har man lagt meget an på, at så meget affald som muligt kan blive genanvendt og genbrugt. Derfor bliver indretningen af pladsen udformet, så det bliver lettere at sortere affald.

- Der er et stigende fokus på, hvordan vi genanvender, genbruger eller på anden måde behandler de ressourcer, der smides ud som affald. Borgere og virksomheder skal derfor også sortere deres affald i flere materialetyper. Med renoveringen af Brædstrup Genbrugsplads udvider vi pladsen og ændrer på indretningen, så det er nemmere at komme rundt og sortere affaldet rigtigt, siger Niels Holm Ørnstrup, leder af affald og genbrug i Horsens Kommune, i en pressemeddelelse fra kommunen.

Arbejdet med udvidelsen er begyndt, men selve det officielle spadestik mandag 16. august tages klokken 11 af Peter Sørensen, og folk må gerne deltage.

Annonce

Forventningen er, at arbejdet vil være færdigt til foråret 2022. Til den tid vil pladsen være over dobbelt så stor som nu. Pladsen udvides fra cirka 4800 kvadratmeter til 13.500 kvm.

Mens pladsen bliver renoveret og udvidet, kan man fortsat komme af med affald, men der kan dog være lidt mere trange forhold på grund af byggeriet, lyder det fra kommunen.

Genbrugsmaterialer

Med renoveringen og udvidelsen af pladsen følger også en ny bygning, hvor der bliver bedre forhold til at indlevere og opbevare genbrugsting samt kemi og elektronik. Derudover får personalet på genbrugspladsen nye faciliteter, ligesom der bliver lavet et offentligt toilet.

Helt i tråd med den grønne omstilling og arbejdet med at sikre, at mere affald bliver genbrugt eller genanvendt, bliver der brugt masser af genbrugsmaterialer til bygningen. Bygningens facader bliver f.eks. beklædt med forskellige typer genbrugsmaterialer.

- Bygningen bliver opført, så den rummer fire mindre bygninger, der bliver beklædt med hver sin facade af genbrugsmateriale. På vores genbrugspladser bliver der afleveret masser af materiale, som sagtens kan genbruges eller genanvendes, og det har vi tænkt nøje ind i projektet. Vi vil som kommune selvfølgelig gerne gå forrest og eksperimentere med, hvordan vi kan blive bedre til at genbruge byggematerialer, og vi vil gerne inspirere andre til at gå samme vej, siger Niels Holm Ørnstrup.

Den nye bygning på Brædstrup Genbrugsplads kommer til at bestå af fire bygninger, som hver er mellem 60 og 80 kvadratmeter Visualisering: Horsens Kommune

En af de fire bygninger bliver beklædt med mursten fra den tidligere slusemesterbolig på Schüttesvej i Horsens. I forbindelse med udvidelsen af Schüttesvej blev slusemesterboligen revet ned, og alle brugbare mursten blev skånsomt taget ned og gjort klar til at få nyt liv i den nye bygning.

To af bygningerne bliver beklædt med træ, der er samlet ind på kommunens genbrugspladser. Den ene facade bliver i rent træ, mens den anden bliver i såkaldt "burnt wood", hvor træet får en brændt overflade. Den sidste bygning bliver beklædt med såkaldte plastik-shingles, der er lavet ud af genbrugsplast, f.eks. fra udtjente affaldsbeholdere. De er blevet skåret op, så de kan bruges som facadebeklædning.

Horsens Kommune har modtaget 100.000 kr. i støtte fra Region Midtjylland til at udvikle og afprøve beklædning med genbrugsmateriale.

Ud over selve bygningen bliver der brugt genbrugsmaterialer, hvor det er muligt. F.eks. bliver belægningsstenene på pladsen lavet af betonknus fra betonbrokker, der er afleveret på genbrugspladserne.

Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Biograf-succes langt ude på landet: Klovborg Kino har klaret sig i 25 år og fortsætter med de samme ejere

Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Brædstrup Genbrug fejrede 40 år

Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

Peter trækker i trøjen: Han skal være feltpræst i Irak

Brædstrup Avis

Oplev Firgårde-fundene og jernalderlivet på tæt hold

Brædstrup Avis

Mylder i kirken: En ekstra omgang med baby-salmesang

Brædstrup Avis

Hæder til spejderleder: Fik pris for mange års indsats

Brædstrup Avis

Nissernes afskedsparade: Star Me fejrer den sidste overdådige juleudstilling før lukning

Brædstrup Avis

Fra penge til kød: Bankfilial blev forvandlet til slagterbutik

Brædstrup Avis

Hygge med hestekræfter: Traktortræk i oktober

Brædstrup Avis

Lykkecup med glitter og glæde

Brædstrup Avis

Jodle Birges søn sang til efterårsfest på Klovenhøj

Brædstrup Avis

Pernille låser døren: Blomstergården sadlede helt om

Brædstrup Avis

Kultursamvirke er klar til at dele penge ud

Brædstrup Avis

Kunstværksted på biblioteket: Tre professionelle kunstnere fortæller om deres kunst

Brædstrup Avis

Hospitalsklovne til årsmøde i støtteforening

Brædstrup Avis

Lars Rohde viser cobra-kunst på Tinghuset

Brædstrup Avis

Vellykket kick-off for Business Brædstrup

Brædstrup Avis

Bakkelandets Folkedansere er klar igen

Brædstrup Avis

Værested for psykisk syge fejrede flytning: Gnisten bor nu under biblioteket

Brædstrup Avis

Så kom der ild i pejsen: Pejseshow ramte plet på humor og musik, og publikum var med

Brædstrup Avis

Sådan rengør du bedst dine sko

Brædstrup Avis

Sådan slipper du af med hvepsene i haven

Brædstrup Avis

Huller og plak: Undgå en bakteriekrise i munden

Annonce