Annonce
Brædstrup Avis

120 julegaver til fattige børn i Østeuropa

Det blev til en ordentlig stabel julegaver til østeuropæiske børn denne gang. Privatfoto
Annonce

Brædstrup: Ikke mindre end 120 julegaver har den lokale Ladies Circle-klub i Brædstrup nu fået pakket og afleveret til projektet "Julegavekonvojen" i november i år. Den lokale Round Table-klub i Brædstrup hjalp til på den bedste måde ved at donere de 20 kroner pr. pakke, som betaler brændstofudgifter, udgifter til de mange lastbiler i konvojen samt told over nogle landegrænser.

Julegavekonvoj er et velgørenhedsprojekt, som har til formål at indsamle julegaver til fattige børn i de fjerneste udkanter af Østeuropa, som måske kun får denne ene julegave. Under mottoet “børn hjælper børn” pakkes en gave i en skoæske til en maxværdi på 75 kr.

Tanken er, at man ved at rydde op på værelset derhjemme kan samle sammen til en pakke, som man kan sende afsted - fra barn til barn.

- Vi er så taknemmelige for hjælp fra den store hjælp, vi har fået fra Bakkelandets Legetøj og Fit&Sund i Brædstrup, som har været villige til at modtage færdige pakker, men også legetøj og andet godt, som vi så efterfølgende har pakket til gaver. Også stor tak til Karisma Sko, som har samlet skoæsker til os. Og ikke mindst er vi glade for vores gode samarbejde med Round Table Brædstrup, udtaler formanden for Ladies Circle Brædstrup Jannie Jacobsen.

Julegavekonvojen er et projekt, som kommer fra Ladies Circle og Round Table i Tyskland og som en landsdækkende styregruppe i Danmark har arbejdet hårdt for at få stablet på benene i Danmark de sidste par år. Netop i år kom indsamlingstilladelsen i hus, og man kunne dermed indsamle offentligt. Det er 100 procent frivilligt arbejde, som er en del af idéen med Ladies Circle-klubberne.

I Brædstrup er sidste års otte pakker derfor blevet til 120 i år. Sådan ser det også ud på landsbasis, hvor 17 pallekasser sidste år rt blevet til omkring 99 i år. De mange pakker bliver så kørt til Tyskland, hvor de omlæsses til årets konvoj på omkring 40 lastbiler, som kører mod Østeuropa sidst i november. Der er hvert år et par pladser i konvojen til et par danske medlemmer af Ladies Circle, som sender billeder og videoer fra deres fantastiske og meget rørende rejse. Man kan følge med på Julegavekonvojens Facebookside.

- Sidder man nu og tænker, at det er ærgerligt, at det nu er for sent at indlevere gaver til årets konvoj, så gør vi det hele igen til næste år, og der har vi igen brug for brugt, men pænt legetøj, hygiejneprodukter af alle slags, slik, simple spil med internationale regler og evt. pengesponsorater. Tag fat i os ved interesse på lc83for@gmail.com - så tager vi gerne fat i jer igen til næste år i oktober, oplyser Jannie Jacobsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce