Arkæologer begejstrede over stenalderfund: Unikke redskaber fundet

Brædstrup: For 4000 år siden var der også mennesker i Brædstrup. Det ved vi med sikkerhed, for arkæologer fra Museum Horsens har fundet spor efter dem.

Nu er der dukket nye fund op på en mark lidt øst for industriområdet Virkelyst. Her har arkæologerne fundet resterne af en håndfuld huse fra bondestenalderen for omkring 4200 år siden, og der er også fundet keramik, stenøkser og segl af flint - de sidstnævnte blev brugt til at høste korn med.

Hus-resterne skal man nok være trænet arkæolog for at kunne spotte, men selv om der nu om dage kun er nogle lag i jorden tilbage, er det nok til at afsløre, at der engang har været et lille bondesamfund. Ikke en landsby, men bare en lille samling huse. Og ikke særligt store huse - omkring fem-seks meter lange og nærmest kvadratiske. I den østlige ende var der en lille stald til noget kvæg, og mod vest lå boligdelen.

Materialerne har været træ og ler, så sammenlignet med de store moderne villaer, der er skudt op på den nærliggende Galgehøj-udstykning, har husene set med nutidens øjne ikke været imponerende.

Til gengæld har området været populært op gennem tiderne, da der også har boet mennesker i området i de efterfølgende epoker - bronzealderen, jernalderen og helt frem til nutiden.

Faktisk viste det sig, at en jernalderbonde havde bygget et hus lige i det område, hvor der havde ligget fem stenalderhuse, fortæller arkæolog Karl Hjalte Maack Raun fra Museum Horsens.

Datidens huse holdt ikke så længe. En enkelt generation eller to, så flyttede man og byggede noget nyt - ofte i nærheden. Nogle gange brændte man de gamle faldefærdige huse af - det kan måske også tolkes som en slags renselse, siger Karl Hjalte Maack Raun.

Tingene gik ikke så stærkt i stenalderen, i hvert fald ikke sammenlignet med nutidens meget hastige forandringer. Men alligevel ændrede tingene sig, og der kom påvirkninger og folkevandringer udefra, der satte præg på stenaldersamfundet.

For eksempel kan arkæologerne se tegn på, at området ved Virkelyst har været præget af mennesker, der bragte den såkaldte Klokkebæger-kultur med sig.

- Det er fund, der kan få stor betydning og være med til at give os ny forståelse af den sidste del af bondestenalderen. Klokkebæger-kulturen har været en mobil kultur, der var præget af, at man havde store kvæghold og havde meget samhandel, fortæller Karl Hjalte Maack Raun.

At der kom nye folk og nye skikke netop til denne egn, var ikke så mærkeligt. Lidt længere mod øst ligger Gudenåen, der har været en vigtig færdselsåre, og også til lands har området været gennemskåret af trafikårer, forklarer arkæologen.

Udgravningen i området ved Kirstinelundsvej er nu overstået, og nu går arkæologerne i gang med at analysere deres fund nærmere.

Et stykke keramik med nogle aftegninger på kan tolkes som tilhørende Klokkebæger-kulturen. Denne kultur er kendt for en særlig keramikstil - en klokkeformet stil med særskilte dekorationer.

Det fascinerende er, at Klokkebæger-kulturen også kendes fra den sydlige del af Europa, og den har så bredt sig, enten via folkevandringer eller samhandel eller en kombination.

Nogle af fundene fortæller om datidens religiøse skikke. For eksempel er der fundet en utrolig flot stenønske og et tyndt og fladt halvmåneformet segl, der meget omhyggeligt og med stor dygtighed er hugget ud i flint.

Disse to genstande har ingen slidmærker og bærer ikke præg af at være blevet brugt, så det er genstande, der er specielt fremstillet til ofring, lyder det fra arkæologerne.

For 4000 år siden har der været en hel del små søer i området, og flinte-redskaberne er sandsynligvis blevet ofret i en lille sø. Nu som før har vand udøvet en nærmest magisk tiltrækning på mennesker.

- Det med ofringer er vi jo gået bort fra, men hvis man skal sammenligne det med et moderne fænomen, så vil det svare til at give gaver eller udøve velgørenhed, siger Karl Hjalte Maack Raun.

Takket være moderne maskiner - blandt andet en effektiv mini-gravemaskine - har arkæologerne været i stand til at undersøge et ret stort område.

- Mini-gravemaskinen bruger vi selv, og den er meget nyttig og sjov at bruge, siger arkæolog Pernille Thorup, der er skrap til at betjene maskinen. Hun kan således skrabe meget tynde jordlag af.

I denne omgang er gravearbejdet dog slut, og hullerne er dækket til. Fortiden hviler indtil videre - indtil næste gang, der dukker noget op af sorten muld.