Annonce
Brædstrup Avis

Arkæologer begejstrede over stenalderfund: Unikke redskaber fundet

Arkæolog Karl Hjalte Maack Raun fra Museum Horsens sidder her med to unikke stenalder-redskaber, en økse og et segl, som blev ofret for 4200 år siden. Redskaberne blev fundet på en mark nordøst for Brædstrup. Foto: Peter Hald
Udgravninger viser, at stenalderfolk ofrede kostbare flinte-redskaber. Ifølge arkæologerne er der tegn på en ny kulturpåvirkning for 4200 år siden.

Brædstrup: For 4000 år siden var der også mennesker i Brædstrup. Det ved vi med sikkerhed, for arkæologer fra Museum Horsens har fundet spor efter dem.

Nu er der dukket nye fund op på en mark lidt øst for industriområdet Virkelyst. Her har arkæologerne fundet resterne af en håndfuld huse fra bondestenalderen for omkring 4200 år siden, og der er også fundet keramik, stenøkser og segl af flint - de sidstnævnte blev brugt til at høste korn med.

Hus-resterne skal man nok være trænet arkæolog for at kunne spotte, men selv om der nu om dage kun er nogle lag i jorden tilbage, er det nok til at afsløre, at der engang har været et lille bondesamfund. Ikke en landsby, men bare en lille samling huse. Og ikke særligt store huse - omkring fem-seks meter lange og nærmest kvadratiske. I den østlige ende var der en lille stald til noget kvæg, og mod vest lå boligdelen.

Materialerne har været træ og ler, så sammenlignet med de store moderne villaer, der er skudt op på den nærliggende Galgehøj-udstykning, har husene set med nutidens øjne ikke været imponerende.

Det kuperede landskab nordøst for Brædstrup var engang hjemsted for stenalderbønder. Arkæologerne Karl Hjalte Maack Raun og Pernille Thorup har søgt flittigt i mulden og fundet flere interessante ting. Foto: Peter Hald

Til gengæld har området været populært op gennem tiderne, da der også har boet mennesker i området i de efterfølgende epoker - bronzealderen, jernalderen og helt frem til nutiden.

Faktisk viste det sig, at en jernalderbonde havde bygget et hus lige i det område, hvor der havde ligget fem stenalderhuse, fortæller arkæolog Karl Hjalte Maack Raun fra Museum Horsens.

Datidens huse holdt ikke så længe. En enkelt generation eller to, så flyttede man og byggede noget nyt - ofte i nærheden. Nogle gange brændte man de gamle faldefærdige huse af - det kan måske også tolkes som en slags renselse, siger Karl Hjalte Maack Raun.

Annonce

Klokkebæger-kultur

Tingene gik ikke så stærkt i stenalderen, i hvert fald ikke sammenlignet med nutidens meget hastige forandringer. Men alligevel ændrede tingene sig, og der kom påvirkninger og folkevandringer udefra, der satte præg på stenaldersamfundet.

For eksempel kan arkæologerne se tegn på, at området ved Virkelyst har været præget af mennesker, der bragte den såkaldte Klokkebæger-kultur med sig.

- Det er fund, der kan få stor betydning og være med til at give os ny forståelse af den sidste del af bondestenalderen. Klokkebæger-kulturen har været en mobil kultur, der var præget af, at man havde store kvæghold og havde meget samhandel, fortæller Karl Hjalte Maack Raun.


Det er fund, der kan få stor betydning.

Karl Hjalte Maack Raun, arkæolog


At der kom nye folk og nye skikke netop til denne egn, var ikke så mærkeligt. Lidt længere mod øst ligger Gudenåen, der har været en vigtig færdselsåre, og også til lands har området været gennemskåret af trafikårer, forklarer arkæologen.

Udgravningen i området ved Kirstinelundsvej er nu overstået, og nu går arkæologerne i gang med at analysere deres fund nærmere.

Et stykke keramik med nogle aftegninger på kan tolkes som tilhørende Klokkebæger-kulturen. Denne kultur er kendt for en særlig keramikstil - en klokkeformet stil med særskilte dekorationer.

Det fascinerende er, at Klokkebæger-kulturen også kendes fra den sydlige del af Europa, og den har så bredt sig, enten via folkevandringer eller samhandel eller en kombination.

Annonce

Økse og segl ofret

Nogle af fundene fortæller om datidens religiøse skikke. For eksempel er der fundet en utrolig flot stenønske og et tyndt og fladt halvmåneformet segl, der meget omhyggeligt og med stor dygtighed er hugget ud i flint.

Godt håndværk fra bondestenalderen. Dette flinte-segl er blevet fremstillet af en ekspert. Segl blev brugt til at høste korn med, men dette er aldrig blevet brugt. Det er blevet ofret. Foto: Peter Hald

Disse to genstande har ingen slidmærker og bærer ikke præg af at være blevet brugt, så det er genstande, der er specielt fremstillet til ofring, lyder det fra arkæologerne.

For 4000 år siden har der været en hel del små søer i området, og flinte-redskaberne er sandsynligvis blevet ofret i en lille sø. Nu som før har vand udøvet en nærmest magisk tiltrækning på mennesker.

- Det med ofringer er vi jo gået bort fra, men hvis man skal sammenligne det med et moderne fænomen, så vil det svare til at give gaver eller udøve velgørenhed, siger Karl Hjalte Maack Raun.

Takket være moderne maskiner - blandt andet en effektiv mini-gravemaskine - har arkæologerne været i stand til at undersøge et ret stort område.

- Mini-gravemaskinen bruger vi selv, og den er meget nyttig og sjov at bruge, siger arkæolog Pernille Thorup, der er skrap til at betjene maskinen. Hun kan således skrabe meget tynde jordlag af.

I denne omgang er gravearbejdet dog slut, og hullerne er dækket til. Fortiden hviler indtil videre - indtil næste gang, der dukker noget op af sorten muld.

Et lille stykke keramik stammer måske fra den såkaldte Klokkebæger-kultur, der er kendt fra andre dele af Europa også. Et tegn på, at der for 4200 år siden kom nye folk og nye skikke til Brædstrup. De har også gået på jagt, hvilket pilespidsen indikerer. Foto: Peter Hald
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

BHK fandt lotteri-vinder

Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

Er Horsens en grøn kommune?

Annonce