Annonce
Brædstrup Avis

Brædstrup IF rykker op i serie 1

Glade Brædstrup-spillere efter sejren over Esbjerg i playoff-finalen. Privatfoto
Annonce

Brædstrup IF er igen at finde i serie 1, efter holdet vandt to playoff-kampe om oprykning mod henholdsvis Grindsted og Esbjerg IF92 Den første playoff kamp i Grindsted vandt BIF fortjent med 3-1, især efter en fremragende 1. halvleg hvor der blev lavet nogle flotte mål. Grindsted (nr 2 i deres serie 2 pulje) bed mere fra sig i 2. halvleg, men BIF defensiven gjorde det godt, og samtidig viste holdet tænder den anden vej på farlige omstillinger. En disciplineret holdindsats, godt støttet af 20-25 medrejsende BIF-supportere. Dermed var BIF i playoff-finalen om en plads i serie 1 i næste sæson. Modstanderen var Esbjerg IF92, der blev nr. 6 i deres serie 1 pulje med 20 points for 14 kampe. 30-35 BIF-supportere havde taget den lange tur til Esbjerg, og de leverede medlevende støtte til BIF-mandskabet. BIF supporterne var i overtal ift hjemmeholdets tilskuere, der også skabte stemning med tromme og romerlys.

Playoff til serie 1

Playoff til serie 1


Kamp 1 (lørdag 9/11-19):


Grindsted GIF (serie 2) - Brædstrup IF 1-3 (1-3)


1-0 (12.)
1-1 (25.) Vasyl Matsiievsky, assist Jesper Røjgaard
1-2 (33.) Armin Lemes, assist Jacob Møller
1-3 (43.) Tarik Mehmeti, assist Jacob Møller


Kampens spiller: Mads Mortensen
Gule kort: Ingen


----
Kamp 2 (lørdag 16/11-19):


Playoff finale
Esbjerg IF92 (serie 1) - Brædstrup IF 6-8 efter forlænget spilletid og straffespark

Ordinær kamp:
0-1 (5.) Armin Lemes, assist Vasyl Matsiievsky
0-2 (14.) Vasyl Matsiievsky
0-3 (18.) Armin Lemes, straffespark begået mod Tarik Mehmeti
1-3 (22.)
2-3 (25.)
3-3 (49.)
3-4 (68.) Jesper Røjgaard, assist Simon Jensen
4-4 (75.)

Forlænget spilletid:
5-4 (95.)
5-5 (119.) Alfred Dybdahl

Straffesparkskonkurrence:
6-5
6-6, Simon Jensen
6-6, IF92 brændt straffe
6-7, Simon Ørtoft
6-7, IF92 brændt straffe
6-8, Ronni Bagge
6-8, IF92 brændt straffe

Gule kort:
BIF: 2 (Alfred Dybdahl og Armin Lemes)
IF92: 0

Kampens spiller: Mads Mortensen

Annonce

En vild kamp

Det blev en vanvittig kamp. Et drama udover alle grænser, da kampen både måtte ud i overtid og straffesparkskonkurrence, før der kunne kåres en vinder.

Sejren på 8-6 til BIF efter 4-4 i ordinær spilletid var i sidste ende fortjent. Esbjerg IF 92 var fysisk stærke og havde held til at komme tilbage i kampen og så ud til at vinde dysten, indtil BIF udlignede kort før slutfløjtet i den forlængede spilletid.

BIF skulle bruge hele den taktiske værktøjskasse, før sejren kom i hus.

Spillerne var intet mindre end fantastiske, mentalt stærke - og fightede og spillede med hjertet uden på trøjerne, lyder det fra træner Steffen Gammelgaard.

Annonce

Tog to straffespark

Målmand Mads Mortensen var på overarbejde med et utal af frispark og hjørnespark, som han måtte ud for at bokse væk. Mads parerede fornemt to straffespark i den afsluttende straffesparkskonkurrence, hvor BIF's skytter var usvigeligt sikre fra 11-meter pletten.

Ronni Bagge var hidkaldt efter flere afbud op til kampen og selvom han ikke havde spillet fodbold siden juni måned, så bidrog han med en stærk indsats, ligesom de øvrige 13 spillere, hvoriblandt Jacob Møller også skal fremhæves. Han var sublim på BIF's midtbane.

Følgende 16 spillere har medvirket i de to playoff-kampe: Alfred Dybdahl, Anders Skovbo, Armin Lemes, Frederik Ottesen, Gregers Vad, HP Holst, Jacob Møller, Jeppe Buch, Jesper Røjgaard, Mads Mortensen, Marcus Møller, Ronni Bagge, Simon Jensen, Simon Ørtoft, Tarik Mehmeti, Vasyl Matsiievsky

Brædstrup IF rykker dermed op i serie 1 efter to år i serie 2.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce