Annonce
Brædstrup Avis

Brædstrup samler affald i naturen til world clean up day

Lørdag 19. september står den igen på affaldsindsamling i naturen i Brædstrup og omegn. Arkivfoto
Annonce

Brædstrup: Lørdag 19. september holdes der affaldsindsamling i Brædstrup, og det sker samme dag, som der er world clean up day verden over.

Det er Danmarks Naturfredningsforening, Brædstrup Lokalråd samt ægteparret Marianne og Jan Nørmark, som har taget initiativ til at arrangere affaldsindsamling i Brædstrup og omegn.

De frivillige indsamlere mødes i kantinen på Brædstrup Skole klokken 10 til kaffe og rundstykker, som bliver sponsoreret af Brædstrup Humanitær Forening, der på eget initiativ har valgt at støtte projektet.

Herefter går de frivillige ud på gader og stræder for at samle henkastet affald rundt i byen og i naturen. Affaldsindsamlingen varer frem til klokken 13.

- Jeg hører så tit folk i Brædstrup give udtryk for, at der bør oprettes et korps af frivillige by-pedeller til at rydde op i Brædstrup, eller at vi skal have disse affaldsindsamlinger flere gange om året for at holde Brædstrup ren og fri for affald. Nu er chancen der for at vise lidt sammenhold og gøre en indsats for Brædstrup og omegn, og derfor håber jeg meget på, at vi kan samle flere, der vil ofre et par timer til at deltage i år, så vi kan slå sidste års resultat på 191,5 kg affald, siger Jan Nørmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

Her er de nye menighedsråd

Brædstrup Avis

På sporet af Emma Gad

Annonce