Annonce
Brædstrup Avis

Byråd siger ja til salg af udstykning: Nu kommer der rækkehuse og parceller

Det lokale husfirma Hegermann Huse i Brædstrup har købt boligudstykningen Keldhøj 2 af Horsens Kommune. Her har firmaet fået lov til at opføre ni rækkehuse og fem parcelhuse. Foto: Henrik C. Sandvad
Der kommer nu gang i salg af nye huse i Nim, efter byrådet mandag aften besluttede at sælge 12.500 kvm byggegrunde i boligområdet Keldhøj til husfirmaet Hegermann Huse i Brædstrup.
Annonce

Nim: Øget bosætning har længe været på ønskelisten i Nim, og mandag aften kom der en tidlig julegave til byen, da Horsens Byråd sagde ja til at sælge en 12.500 kvm stor udstykning i boligområdet Keldhøj 2 på Eslundvej i Nim til husfirmaet Hegermann Huse.

Ifølge borgmester Peter Sørensen (S) har byrådet sagt ja til et konkret tilbud om, at der kan opføres ni rækkehuse og fem parcelhuse på Keldhøj 2. Kommunen har igennem mange år solgt udstykninger på Keldhøj 1, hvor der stadig bygges boliger, og borgmesteren er derfor godt tilfreds med, at der nu bliver lavet en samlet handel for det nye boligområde i byen.

- Det er rigtigt godt for Nim, fordi de har haft et ønske igennem længere tid om at få rækkehuse og nye parceller til Nim. I de mindre byer er opgaven med at sælge byggegrunde tit sværere at få til at lykkes, og at det så er lykkedes nu, er jeg rigtig godt tilfreds med, siger Peter Sørensen.

Han håber, at grundsalget kan sætte en positiv spiral i gang i byen.

- Hvis man sidder som senior i Nim og gerne vil flytte i noget mindre, og man gerne vil blive boende i byen, så er det ret vanskeligt i øjeblikket. Nu kommer der rækkehuse, så man kan få et mindre hus. Så er håbet, at der kommer nogle nye børnefamilier til, som kan sætte gang i skoler, dagtilbud og foreningslivet. Jeg anerkender, at det har taget lidt tid, men nu lykkedes det, og det er stærkt. Det er også meget positivt, at der er nogen, der tror på byen, siger Peter Sørensen.

Annonce

Godt for byens udvikling


Selvfølgelig kan det sælges. Vi har jo en perle her i Nim, og vi kan se, at byggeriet sker i Horsens og i en omkreds omkring motorvejen, og heldigvis er byggeriet også kommet til Brædstrup. Så vi bor lige midt i et vækstområde.

Jens Pedersen, formand for Nim Fællesråd


Også formanden for Nim Fællesråd glæder sig over, at der nu er nye boliger på vej i Keldhøj. Det lokale fællesråd har igennem flere år arbejdet for øget bosætning for at styrke byens udvikling - ikke mindst i forhold til at hjælpe byens nye købmand med et godt kundegrundlag og elever til Nim Skole.

- Det er en fantastisk nyhed for Nim. Vi byder Hegermann Huse velkommen til byen. Det understøtter hele den udvikling, som vi hele tiden arbejder på for at sikre vores lokalsamfund med både butikker, skole og socialt liv, siger Jens Pedersen, formand for Nim Fællesråd.

Formand for Nim Fællesråd, Jens Pedersen, glæder sig over, at der kommer gang i bosætningen i byen med de nye boliger. Arkivfoto: Angelina Owino

Han er slet ikke i tvivl om, at de nye boliger nok skal blive solgt.

- Selvfølgelig kan det sælges. Vi har jo en perle her i Nim, og vi kan se, at byggeriet sker i Horsens og i en omkreds omkring motorvejen, og heldigvis er byggeriet også kommet til Brædstrup. Så vi bor lige midt i et vækstområde.

Annonce

Plads til flere boliger

Hegermann Huse har base i Brædstrup, men det er første gang, at husfirmaet køber et større projekt i Nim. Det glæder naturligvis formanden for fællesrådet i Nim.

- Jeg vil da gerne rose Hegermann Huse for at tænke ud af boksen og komme til Nim. Det betyder meget, at de tror på på byen. Så når Hegermann Huse har haft succes med at sælge boligerne på Keldhøj, kan vi altid finde andre områder i Nim, hvor han kan få lov at bygge, lyder det fra Jens Pedersen.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra indehaver Brian Hegermann fra Hegermann Huse til denne artikel på grund af travlhed. Han har imidlertid lovet at stille op til en snak med avisen på et senere tidspunkt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce