Annonce
Brædstrup Avis

Danseglæden er intakt blandt plejehjemsbeboere

Selv om man sidder i kørestol, kan man godt danse. Det blev bevist under afdansningsballet. Privatfoto
Annonce

Brædstrup: Et festligt afdansningsbal markerede forleden afslutningen på dansesæsonen på Dronning Ingrids Hjem.

Plejehjemmet har nemlig ligesom Søndergården haft den såkaldte erindringsdans på programmet gennem hele efteråret. Aktivitetsmedarbejderne Karen Bank, DIH og Egebo, og Heidi Jensen fra Søndergården og Klovenhøj, ledet udfoldelserne.

- Vi var sammen i april på et erindringsdansekursus, fordi vi gerne vil bringe denne type dans og danseglæde ind på plejecentrene i Brædstrup, ja gerne til alle de plejecentre i Horsens, der ønsker det, fortæller Karen Bank i en pressemeddelelse.

Humøret var højt, og de festlige hatte var fundet frem. Privatfoto
Annonce

Det var jo sådan det var

- Vi mødes i tv på DIH og danser – pårørende og frivillige er meget velkomne til at hjælpe til med at udføre dansen, så alle, der vil danse, kan komme til det. Beboere, der ikke ønsker at deltage i dansen, kan få en glædelig oplevelse, ved at observere de dansende og få en musisk oplevelse. Melodierne er genkendelige glade melodier. Vi danser fast hver anden tirsdag og slutter af med et afdansningsbal, forklarer hun.

Erindringsdans er et koncept, der tager udgangspunkt i at anvende minder og erindringer. Ved at se genkendelige danse og lytte til melodier fra 40'erne, 50'erne eller 60'erne øges motivationen til selv at deltage i de enkle danse, og tidligere motoriske færdigheder dukker ofte op igen. Desuden giver dansen glæde, motion og tillader tæt, fysisk kontakt på en naturlig måde.

Annonce

Strålende glæde og danselyst

Ved dansedagene har Dronning Ingrids Hjem blandt andet fået assistance af dansere fra Deepas Dansestudie og af pårørende.

- Vi havde et rigtig flot afdansningsbal, en dejlig sammenkomst med meget stor danseglæde med de smukke ældre mennesker, som strålede af glæde og danselyst. Da publikum var på plads, startede vi med indmarchen – ikke et øje hos publikum var tørt, da de glade dansere gik indmarch, fortæller Karen Bank.

Musikken stod Citrondrengen - Kurt Pedersen - for, og efter et par timers dans sluttede ballet med smørrebrød.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce