Annonce
Brædstrup Avis

Danskerne vil have økologiske juletræer: Lokal producent mærker stigende efterspørgsel efter "grønne" træer

Marianne Bols fra Fair Trees i Grædstrup var én af de første, som begyndte med økologisk juletræsproduktion herhjemme. I dag kan hun godt mærke, at interessen for øko-juletræer er steget, og markedet er i vækst. Foto: Torsten Asbjørn Lauritsen
Alt imens den konventionelle juletræsindustri kæmper med overproduktion, så er det helt andre betingelser, der gør sig gældende for den økologiske produktion, hvor forbrugerefterspørgslen blot stiger. Det mærker man også hos juletræsproducenten Fair Trees ved Grædstrup.

Grædstrup: Den konventionelle juletræsindustri er under pres på grund af overproduktion, lyder meldingen fra store dele af juletræsbranchen. Konsekvensen er faldende priser og producenter, der kan have svært ved at holde pengene hjemme.

Anderledes ser det ud i den økologiske juletræsbranche. Hvad der for få år siden var en ny trend, har nu bidt sig fast, og det er et marked i vækst.

- Både producenter og forhandlere har fået øjnene op for, at økologi giver mening - og at der selvfølgelig også er økonomi i det, siger Marianne Bols, indehaver af Fair Trees i Grædstrup og formand for Økologisk Juletræsforening, i en pressemeddelelse.

Annonce

Da hun tilbage i 2010, som en af de første, startede med at importere økologiske juletræsfrø til Europa fra georgiske naturskove i Kaukasus, skulle der bruges store kræfter på at overbevise både producenter og grossister om, at økologiske juletræer var vejen frem.

– I dag er det en helt anden virkelighed, siger Marianne Bols.

Fra gårdbutikker til store godser

Hvor der for få år siden var et begrænset antal forhandlere og producenter af økologiske juletræer, så er billedet i dag et andet.

I dag er det både små økobrug og større godser, som har økologiske juletræer. Juletræerne går til store grossister i ind- og udland, ligesom de sælges fra både gårdbutikker, store kæder og stadehandlere.

På Marianne Bols og hendes mands eget Fair Trees-sted mellem Grædstrup og Løvet har de netop udvidet med yderligere 1,5 hektar tilplantning med økologiske juletræsfrø.

- Arealmæssigt lyder det måske ikke af så meget, men det er en halv mio. ekstra planter, som vi på den måde kan sende på markedet, siger Marianne Bols.

Selvom den økologiske juletræsproduktion kræver ekstra ressourcer til at rense ukrudt i hånden eller med rækkerenser mellem træerne, så er den lokale juletræsproducent ikke i tvivl om, at de økologiske træer vil blive danskernes foretrukne valg i fremtiden.

- Personligt tror jeg på, at økologi bliver mainstream. Den økologiske tanke er allerede godt på vej frem inden for fødevarer, så når juleanden, kartoflerne og gaverne skal være bæredygtige, så giver det også god mening, at juletræet skal være økologisk, siger Marianne Bols.

Annonce

Forbrugere ønsker bæredygtige varer

Umiddelbart findes der ingen tal på, hvor stor andelen af den økologiske juletræsproduktion er i det samlede marked. Udviklingen inden for den økologiske juletræsproduktion ligner dog den, som finder sted inden for den økologiske fødevareproduktion.


Både producenter og forhandlere har fået øjnene op for, at økologi giver mening – og at der selvfølgelig også er økonomi i det.

Marianne Bols, Fair Trees og formand for Økologisk Juletræsforening


Her viser tal eksempelvis, at økologiske fødevarer i dag udgør 12 procent af det samlede salg, og efterspørgslen stiger. I 2020 steg detailhandlens salg med 14 procent. I Økologisk Landsforening er man ikke i tvivl om, hvad der er skyld i den positive udvikling inden for økologisk juletræsproduktion.

- Det handler ganske enkelt om, at der er et marked, som efterspørger juletræerne. Det får producenter til at slå ind på økologien, og vi kan kun bifalde udviklingen, siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening, og fortsætter:

- Det er et udtryk for, at vi som forbrugere ønsker at leve mere bæredygtigt, og helt konkret medvirker økologisk juletræsproduktion blandt andet til, at vi beskytter vores omgivelser og drikkevand mod pesticider.

Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Biograf-succes langt ude på landet: Klovborg Kino har klaret sig i 25 år og fortsætter med de samme ejere

Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Brædstrup Genbrug fejrede 40 år

Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

Peter trækker i trøjen: Han skal være feltpræst i Irak

Brædstrup Avis

Oplev Firgårde-fundene og jernalderlivet på tæt hold

Brædstrup Avis

Mylder i kirken: En ekstra omgang med baby-salmesang

Brædstrup Avis

Hæder til spejderleder: Fik pris for mange års indsats

Brædstrup Avis

Nissernes afskedsparade: Star Me fejrer den sidste overdådige juleudstilling før lukning

Brædstrup Avis

Fra penge til kød: Bankfilial blev forvandlet til slagterbutik

Brædstrup Avis

Hygge med hestekræfter: Traktortræk i oktober

Brædstrup Avis

Lykkecup med glitter og glæde

Brædstrup Avis

Jodle Birges søn sang til efterårsfest på Klovenhøj

Brædstrup Avis

Pernille låser døren: Blomstergården sadlede helt om

Brædstrup Avis

Kultursamvirke er klar til at dele penge ud

Brædstrup Avis

Kunstværksted på biblioteket: Tre professionelle kunstnere fortæller om deres kunst

Brædstrup Avis

Hospitalsklovne til årsmøde i støtteforening

Brædstrup Avis

Lars Rohde viser cobra-kunst på Tinghuset

Brædstrup Avis

Vellykket kick-off for Business Brædstrup

Brædstrup Avis

Bakkelandets Folkedansere er klar igen

Brædstrup Avis

Værested for psykisk syge fejrede flytning: Gnisten bor nu under biblioteket

Brædstrup Avis

Så kom der ild i pejsen: Pejseshow ramte plet på humor og musik, og publikum var med

Brædstrup Avis

Sådan rengør du bedst dine sko

Brædstrup Avis

Sådan slipper du af med hvepsene i haven

Brædstrup Avis

Huller og plak: Undgå en bakteriekrise i munden

Annonce