Annonce
Brædstrup Avis

Udfasning af kul: Det bedste jeg har set i mange år

Karen Bækbøl Jørgensen, Træden. Privatfoto

Læserbrev af Karen Bækbøl, Trædenvej 22, 8740 Brædstrup

I 25 år har jeg været landmandskone og fulgt med på nærmeste hold. Fulgt med i de uvidendes kritik og hakken på dansk landbrug, for det er så nemt med en ”syndebuk”, men vi skal jo have noget at leve af og en indtjening til staten. Som om man kan klare sig med selv at spise græs, eller tro at vi kan hente mælk og fløde, is og ost importeret fra udlandet!

For de Hellige køer, dem må vi ikke snakke om. De hellige køer må gerne svine og efterlade giftstoffer og hælde radioaktivt affaldsvand ud i vore vande. Industrien skal have gode vilkår og fremmes frem for alt!

Imens vi alle hjælper til med at sortere affald, så det griser mindst muligt og kan genanvendes, foregår der en skjult dagsorden andetsteds. For eksempel snakker man ikke om det fosfor, vi putter i opvaskemaskinerne via opvasketabs. Om al det mere strøm, vi skal bruge til vore mobiler, og pc'er, når de skal lades op, facebook...m.m.

Men den helt store hellige ko må da være alt det kul, der bruges til kraftværkernes fjernopvarmning her og der i Aalborg, Herning, Odense, Esbjerg.
Nogle vil sige - jamen minearbejderne i Polen og Colombia eller lignende, de skal jo også have arbejde og kunne ernære deres familier.

Og - jamen fjernvarmeanlæggene er gjort så raffineret, at der så og sige ingen affaldsstof og slagger er. Det hele går op i forbrændingen. Nej sådan er det ikke. Det er de høje herrer i øverste etage, der tjener oceaner på denne billige vare. Prøv selv at se på nettet.

Dog er der andre toner her i 2021. Man skriver om store forandringer og udfasning af kul allerede i 2023. Man har nemlig erkendt, at varmepumper kan bruges til fjernvarmeanlæg, ligesom man gør her i Brædstrup. Læs om Esbjerg, der i 2023 vil holde op med de sorte kulbjerge, der ligger ved havnen.

Dette er det bedste jeg har set i mange år. Ørstedværket, der før hed Dong, alle har de store drømme om, at finde alternativer nu i 2021.

Dette vil forbedre Danmarks renomé og handelstalent ude i verden,og betyde meget, så vil vi måske nå de CO2 mål, vi sammen med verdens lande havde lovet under sidste regering,- men som blev smølet og snakket bort.

Nu tror jeg på det om to år!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

BHK fandt lotteri-vinder

Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

Er Horsens en grøn kommune?

Annonce