Annonce
Brædstrup Avis

Er Horsens en grøn kommune?

Karen Bækbøl. Privatfoto

Læserbrev af Karen Bækbøl, Trædenvej 22, 8740 Brædstrup.

Følg med på Torsdagmødet den 25. marts på nettet og hør om Vestbirk vandkraftværks skæbne. Horsens besluttede for et par år siden, at de ville fremme grøn omstilling-
Men gør de nu også det?

Plan og Miljøudvalget skriver: Vi understøtter grøn omstilling i hele kommunen. Og hør nu videre: I 2010 lavede kommunen en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om, at reducerer CO2 udledning med 2 % pr. år. Det vil sige, at Danmarks Naturfredningsforening også ønsker mindre CO2 udledning, og så må vi jo høre, om det er lykkedes!

Men samtidig ser det ud til, at disse to instanser Horsens Kommune og Danmarks Naturfredningsforening har den ene hånd på ryggen med krydsede fingre - for nu vil de nedlægge et co2 frit el produktionsapparat; Vestbirk Vandkraftværk! Man kan lige forestille sig en Julius tegning på dette.

Har de tænkt på, at der skal findes en erstatning et sted fra, som vil koste penge? Der skal findes erstatning for el til 400 husstande. Det vil koste millioner. Er det indregnet i den pulje, som man vil søge? Tænk på, hvordan folk har det, hvis der pludselig ingen el er bare et øjeblik? For eks. der hvor noget graverarbejde har beskadiget elnettet?

Vi er godt vant, og tager det som en selvfølgelighed, at el er tilgængeligt. Det er især vigtigt i denne tid, hvor der er mange, der sidder ved deres pc’er, Ipad til hjemmearbejde og hjemmeskole. Dertil kommer strøm til Ipone, der lige skulle lades op, til komfur, vaskemaskine og lys.

Vi har brug for det elkrafværk! Hvorfor presse sådan på med nedlæggelse, når vi ikke har nok el i forvejen, men må blive ved at bruge kulkraftværker?

At man viser ligegyldighed overfor Vestbirk Vandkraftværk, kan undre, mens vi andre bliver belært om at tænke i småtingsafdeling.
Vi skal fylde maskinerne helt op, vi skal helst vaske om natten og bruge LED pærer og så videre, mens denne dobbelthed, det giver ikke nogen pædagogisk gulerod. Hvordan ser det ud med Horsens fremskridt? Er de på den grønne gren?

Torsdag den 25. marts er der annonceret et møde på nettet, hvor Horsens veltalende repræsentanter vil vise deres drømmeprojekt frem. Martin Ravn, og Jan Kunstmann bl.a. må svare på dette?

Her vil jeg helt konkret gerne have at vide, hvordan de vil erstatte dette Vandkraftværks grønne produktion, og hvad hele anlægsarbejdet med Gudenåens omlægning kommer til at koste. Til sidst var det interessant at vide, om det er Santa Claus eller skatteborgerne, der skal betale?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

BHK fandt lotteri-vinder

Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

Er Horsens en grøn kommune?

Annonce