Annonce
Brædstrup Avis

Flere ensomme ældre efterlyser en besøgsven

Birte Halling Grove fra Røde Kors Horsens Nord, der blandt andet dækker den tidligere Brædstrup og Gedved kommuner, står klar til at hjælpe folk til at blive besøgsvenner. Pressefoto

Horsens Nord: Corona-restriktionerne har været en hård periode for mange borgere, og de efterspørger nu i stigende grad en besøgsven.

Det har ikke mindst Røde Kors mærket. Birthe Halling Grove, der er aktivitetsleder for pårørendestøtte og besøgstjenesten i Røde Kors Horsens Nord, får ugentligt henvendelser fra borgere, der gerne vil have en kontakt, de kan tale med, få besøg af eller gå ture med.

- Desværre er alle vore nuværende frivillige fuldt booket, så vi har desperat brug for flere frivillige, der vil bruge et par timer om ugen eller hver 14. dag på at give værdifuldt indhold til en medborger, siger Birthe Halling Grove.

- Som frivillig vil man hurtigt opleve en kolossal taknemmelighed, og vores frivillige oplever hurtigt de jævnlige kontakter som meget livsbekræftende og som noget også de ser frem til.

For Birthe Halling Grove er der ingen tvivl om, at corona-restriktionernes krav om mindst mulig social kontakt har medført øget ensomhed. Ikke blot hos ældre, men også yngre har brug for hjælp til at genvinde sociale relationer, og derfor har Røde Kors stort fokus på netop disse behov nu, hvor samfundet er ved at lukke op igen.

Interesserede er velkomne til at kontakte Birthe Halling Grove på tlf. 21 80 35 23 for at høre mere om at blive besøgsven, men også om, hvordan man får en besøgsven.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Powerpull udskydes til 2022

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce