Annonce
Brædstrup Avis

Flere testmuligheder: På mandag genåbner to teststeder i Horsens

Mulighederne for at blive testet i Horsens Kommune blev øget mandag. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Der er mulighed for at få en hurtigt-test for corona yderligere to steder i Horsens. Samtidig udvides åbningstiden i Brædstrup.

Horsens: To hurtig-test-steder i Horsens er genåbnet i henholdsvis beboerhuset på Axelborg og i aktivitetshuset i Sundparken, som også tidligere har lagt lokaler til test for covid-19.

Begge test-steder vil være åbent alle ugens syv dage fra klokken 9 til 19, og alle har mulighed for at møde op og få foretaget en hurtig-test.

Det er Falck, som står for testningen, der foregår via podning i næsen og med svar indenfor 15-30 minutter.

Også åbningstiden på testcentret i Brædstrup er udvidet, så der bliver mulighed for at blive testet mellem 9 og 19 alle ugens dage.

Håb om teststed på Søndergade

Borgmester Peter Sørensen (S) er meget tilfreds med meldingen fra Region Midtjylland, som står bag udvidelsen.

- Det er virkelig godt, at det er lykkedes. Jeg er fortsat i dialog med regionen om åbning af endnu flere test-steder - eksempelvis på eller lige omkring Søndergade, nu da restauranter og cafeer også står foran en åbning. Men det afhænger alt sammen af, hvor meget test-kapacitet regionen har til rådighed. Det er utrolig vigtigt, at vi bliver testet for at undgå smittespredning og for bedst mulig smitteopsporing, og forhåbentlig vil rigtig mange benytte sig af, at der fra på mandag igen er testmuligheder i Axelborg og i Sundparken, siger Peter Sørensen.

I Horsens Kommune er der i forvejen mulighed for at blive pcr-testet med tidsbestilling på testcentret ved Casa Arena på Langmarksvej og hurtigtestet uden tidsbestilling på Falcks testcentre på Sandøvej 16 og Ove Jensens Allé 19c i Horsens og i Borgercentret på Niels Wongesvej 8 i Brædstrup.

På Regions Midtjyllands hjemmeside www.rm.dk kan man se den opdaterede liste over test-steder og åbningstider.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

Powerpull udskydes til 2022

Annonce