Annonce
Brædstrup Avis

Foredrag med falkemanden fra Them

Flemming Sanggaard kan håndtere store rovfugle, og han kan også klare sig på egen hånd i vildmarken. Det vil han fortælle om torsdag 2. maj i Brædstrup
Annonce

Brædstrup: Den kendte falkoner og rovfugle-ekspert Flemming Sanggaard fra Them holder torsdag 2. maj foredrag på Hotel Pejsegården i Brædstrup. Senest er Flemming Sanggaard blevet landskendt som vinderen af DR's populære program "Alene i Vildmarken", og i foredraget, der er arrangeret af Støtteforeningen for Gudenå Hospice, vil han berette om sine eventyr.

Flemming Sanggaard klarede sig igennem 60 dage i vildmarken i Nordnorge med sin viljestyrke, sit humør og sine færdigheder i naturen. Han oplevede sult, isolation, kulde og ekstremt vejr, og han måtte undvære sin hustru og sine børn.

Men hvorfor meldte han sig til sådant et voldsomt eksperiment, og hvad fik han ud af det?

Det er noget af det, som han vil fortælle om, og han løfter også sløret for noget af det, der ikke blev fortalt i tv, når han optræder til fordel for Støtteforeningen for Gudenå Hospice.

Foredraget finder som nævnt sted torsdag 2. maj på Hotel Pejsegården, og det begynder klokken 19 - dørene åbnes klokken 18. Billetter til 100 kroner stykket kan købes ved indgangen.

I pausen kan der købes kaffe og kage samt andre drikkevarer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

Mobil politistation på besøg

Annonce