Annonce
Brædstrup Avis

Futsal har fået en fod indenfor i Brædstrup IF

Futsal-spilleren Nichlas Knudsen (i blå trøje) var med til at give pige-fodboldspillerne fra Brædstrup IF tips om den nye form for indendørs fodbold kaldet futsal. Privatfoto
Annonce

Brædstrup: Brædstrup IF's U-10/11/12 fodbold piger havde for nylig besøg af futsal landsholdspilleren Nichlas Knudsen, der var inviteret for at give både trænere og pigerne noget inspiration til træning.

Futsal er en form for fodbold, som spilles på baner, der har den samme størrelse som håndboldbaner og oftest indendørs. Navnet ”Futsal” er en sammentrækning af de portugisiske ord "futbol de salão" og spanske "fútbol sala/de salón", der betyder ”indendørs fodbold”.

Pigerne er det eneste hold i Brædstrup, som spiller med i en futsal turnering, og derfor har trænerne brug for at få inspiration.

Nichlas "Tunna" Ørbæk Knudsen har fået sin fodboldopdragelse i Thisted og har spillet fodbold i blandt andet Aabyhøj, Brabrand og Kolding, og nu spiller han i Odder.

Nichlas Knudsen er desuden idrætskonsulent i DGI og underviser i fodbold på Århus Universitet. Desuden har han spillet på Danmarks Futsal landshold.

Pigerne fra Brædstrup IF syntes, at træningen var sjov, men også udfordrende, da det stiller nye krav. Trænerne blev meget inspirerede og ser frem til at arbejde med de nye træningsmetoder fremover.

Pigerne har to hold med i Futsal turneringen, og efter halvdelen af kampene er spillet, ligger det ene hold til oprykning og det andet hold midt i rækken.

- Jeg syntes det er ærgerligt, at vi ikke har flere hold med på både drenge og pigesiden i futsal og håber meget på, at der til næste år vil være mange flere hold i Brædstrup IF fodbold, som vil tilmelde sig futsal turneringer - netop fordi det udvikler spillerne rigtig meget, fortæller Jacob Pedersen, som er træner for pigerne sammen med Morten Jacobsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce