Annonce
Brædstrup Avis

Generationsskifte i velkendt tøjbutik

Jesper Wohlert har arbejdet for Din Tøjmand i 16 år. I april overtager han butikken. Foto: Peter Hald
Annonce

Brædstrup: Nu nærmer det sig med generationsskiftet i Brædstrups herretøjsforretning Din Tøjmand på Bredgade. Til april vil butikschef Jesper Wohlert overtage forretningen efter den nuværende indehaver Erik Olesen, der har været byens tøjmand gennem de sidste 36 år.

33-årige Jesper Wohlert har allerede taget det indledende skridt til generationsskiftet. Han har nemlig stiftet et selskab kaldet Bang Wohlert ApS, og det sker simpelthen fordi, at han på den måde kan begynde at foretage indkøb.

- Allerede i august begynder vi at købe ind til forårets kollektioner, forklarer Jesper Wohlert.

Butikken på Bredgade 16 skal ikke undergå de store forandringer lige med med det samme. Når Erik Olesen forlader roret, bliver det Jesper Wohlert og hans yngre kollega Daniel Rosenlind, der passer butikken sammen med en tredje endnu ukendt kollega. Der skal nemlig ansættes en ny medarbejder til erstatning for Erik Olesen.

Skiftedagen i april vil blive markeret med festivitas, og det kommer man til at høre nærmere om senere.

Det har længe ligget i kortene, at Jesper Wohlert skulle tage over efter Erik Olesen. Allerede sidste år, hvor Erik Olesen markerede sit 35 års jubilæum, blev generationsskiftet nævnt som en mulighed i et interview i Horsens Folkeblad. Dengang blev der dog ikke sat dato på.

Annonce

16 års erfaring

Jesper Wohlert har stor erfaring i tøjbranchen. Faktisk har han arbejdet i Din Tøjmand i Brædstrup i hele 16 år.

- Når man altså tæller læretiden og perioden om bydreng med, siger han med et smil.

Den kommende butiksejer bor i Brædstrup samme med hustruen Heidi og parrets to drenge, Emil på fire år og Alexander på seks. Parret har netop bygget et nyt hus på Rønne Allé i Brædstrup, så der er ingen tvivl om, at "teltpælene" er sat grundigt i.

- VI blev færdige med huset for fire uger siden, så det har været en travl sommer, siger Jesper Wohlert.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce