Brædstrup havekreds har været så heldige at få Simon Lundsgård fra Hedensted til at komme på Klippen den 27. april kl 19 og fortælle om et projekt W.W.F.fonden har lavet sammen med Haveselskabet.
Projektet handler om at få mere vild natur i Danmark, og her kan de små villahaver være med til at gøre en forskel.
Simon Lundsgård vil i sit foredrag fortælle omkring projektet, og hvad man selv kan gøre for at få mere natur og biodiversitet i sin have.
Det er lykkedes at få mere end 3 millioner kvadratmeter dansk jord mere ”vild”, men folkene bag det grønne projekt vil gerne, at vi alle også tænker det ind i hver af vore haver, da det vil gøre en forskel.
De skriver selv ”Vi har også brug for din have eller altan”. Hvert lille tiltag fra hver enkelt borger gør en forskel. Kom og hør hvordan og gå evt ind på W.W.F. og se alt hvad organisationen arbejder for.
Alle er meget velkommen til foredraget.