Annonce
Brædstrup Avis

Hans Peter Tams fortæller barsk historie om krigsbørns kamp for at overleve

Hans Peter Tams fra Kundby besøger Træden Forsamlingshus, hvor han taler ud fra din bog "Mindernes Dæmoner". Pressefoto
Annonce

"Tak fordi I vil høre på mig"- sådan indleder Hans Peter Tams sine foredrag, og det gør han under henvisning til, at for hver gang han fortæller sin historie, får han det lidt bedre - og der bliver længere og længere mellem de natlige mareridt, som har plaget ham de sidste 65 år.

Onsdag 19. februar kan Hans Peter Tams opleves i Træden Forsamlingshus.

Hans Peter Tams fra Kundby fortæller en stærk og rørende fortælling om fem små børn på flugt gennem det krigshærgede Tyskland i sidste periode af 2. verdenskrig. I et Tyskland, hvor det var alle mod alle i daglig kamp for at overleve.

Hans Peter Tams og hans små søskende blev væk fra deres forældre i Tysklands brændende kaos i slutningen af 1944. De var mellem et og ni år gamle, og skulle nu på egen hånd overleve otte måneder gennem sult, kulde og bomberegn i den sidste brutale krigsvinter.

De fem børn var ægte overlevere, og lykken blev fuldkommen, da deres forældre genfandt dem i foråret 1945. 65 år senere begyndte en af de fem - Hans-Peter Tams som i mellemtiden var blevet dansk statsborger - at skrive om sine rædselsfyldte og ufattelige barndomsoplevelser i bogen "Mindernes dæmoner".

Hans-Peter Tams fortæller blandt andet om, at han og hans søskende overlevede ved at skære kød af heste, der var blevet dræbt under bombardementer, eller ved at stjæle høns i hønsehuse om natten. Sommetider kunne de være så heldige, at kødet kunne steges på et bål i et af de brændende huse - ellers måtte de spise det råt. Den mindste lillesøster på et år fik sin mad, ved at de større søskende først tyggede hendes ration om til en slags babymos, som de derefter kunne made hende med.

Annonce

Er glad for livet

Gennem 65 år havde Hans-Peter Tams natlige mareridt, som bragte ham tilbage til fortiden. Først da han begyndte at fortælle om dengang, blev mareridtene færre, og ethvert foredrag han holder, er stadigvæk en helbredende proces for ham.

Og selv om Hans Peters Tams liv, både som barn og voksen, har været urimeligt barsk, er han ikke bitter. Han har bevaret evnen til at fokusere på de gode oplevelser - er glad for livet, og hilser hver dag velkommen med en "Gammel Dansk".

Hans Peter Tams foredrag kan høres i Træden Forsamlingshus onsdag 19. februar klokken 18.30. Tilmelding kan ske til Christian Rasmussen på tlf. 2374 8091, hvis man vil være sikker på en plads. Ellers kan man købe billet ved indgangen. Der er mulighed for at betale med mobilepay.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

Klub støtter klub

Brædstrup Avis

Her er de nye menighedsråd

Annonce