Annonce
Brædstrup Avis

"Himmelske Rytmer" på rundtur

Også Brædstrup Kirke har været i gang med "Himmelske Rytmer", hvor der blev spillet og sunget torsdag 17. september. Foto: Pelle Emil Krogh
Musikalsk projekt har besøgt mange sogne i Horsens Provsti - også Brædstrup.
Annonce

Brædstrup: Det musikalske folkekirke-projekt "Himmelske Rytmer" nåede torsdag også til Brædstrup Kirke,  hvor en snes børn og voksne ivrigt gik i gang med musikken.

"Himmelske Rytmer" har allerede været rundt i en hel del sogne i Horsens Provsti, og næste gang bliver i Østbirk Kirke torsdag 24. september klokken 16.30.

Formålet med "Himmelske Rytmer" er at give børn ny musikalsk oplevelse i kirkerne og gøre dem fortrolige med kirkerummet. Målgruppen er de ni til 13-årige, og musikken er rytmisk, selv om nogle af teksterne godt kan være hentet fra salmer.

Projektleder er Anne Louise Krogh, der er sanglærer, korleder og uddannet cand. mag. i musikvidenskab, og hun arbejder sammen med to professionelle musikere, bassisten Nikolai Pindstrup og trommeslageren Henriette Krogh.

Anne Louise Krogh har noteret sig, at der i mange sogne har været god opbakning, og man har spillet og sunget i Østerhåb, Sønderbro og Ørridslev kirker, i Klosterkirken og nu senest i Brædstrup Kirke. I Østbirk Kirke bliver det som nævnt torsdag 24. september klokken 16.30, og man kommer også til Hatting Kirke 1. oktober kl. 16.

Annonce

Stor sang dag

16. januar kulminerer projektet med en 100 børns stor sang-dag i Sønderbro Kirke - hvor der bliver sunget med corona-sikker afstand.

Til denne dag har man udover trioen også Jacob Trautner med på flygel - og arrangementet varer fra klokken 10-15 med en afsluttende minikoncert. Det er først-til-mølle tilmelding på de 100 billetter – mail til alk@km.dk

Mere internt bliver der for kirkemusikere og andre aktører i Horsens provstis kirker en inspirationsdag den 5. november 10-11.30.

- Inspirationsdagen er for de kirker der kunne tænke sig at prøve kræfter med "Himmelske Rytmer" i egen kirke, forklarer Anne Louise Krogh, der har sendt invitationer ud til sognene.

"Himmelske Rytmer" fortsætter hele næste år og sluttes af i januar 2022.

"Himmelske Rytmer" har været rundt i mange sogne. Her er det en sangdag i Østerhåb Kirke. Målgruppen er de ni til 13-årige. Foto: Søren Laursen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

BIF-vinderen er fundet

Annonce